skip to Main Content

EUs finansministre ønsker euro i Estland

EU-Kommissionen, EU-parlamentet og EUs regeringsledere har sagt endeligt ja til, at Estland må udskifte deres kroon med euro fra 1. januar 2011. Det sidste endegyldige ja kom, da EUs økonomi- og finansministre mødtes i går i Bruxelles, hvor beslutningen blev fejret med en lille festlighed med musik, champagne og skåltaler af bl.a. EUs økonomikommissær Olli Rehn og Estlands finansminister Jürgen Ligi.

Ligi og den estiske regering vil med i euroland. Men den estiske befolkning vil ikke, fremgår det af den seneste meningsmåling fra analysevirksomheden TNS Emor fra juni. Den viser, at 56 pct. ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning i dag. 59 pct. af de estiske vælgere ønsker en folkeafstemning om emnet, hvilket 32 pct. – og landets regering – ikke finder behov for.
“Meningsmålingen viser, at regeringen stadig ikke har et mandat fra befolkningen til at tilslutte sig euroen. Samtidigt står det klart, at regeringen ikke vil bede befolkningen om et mandat,” siger sociologilektor ved universitet i Tartu i Estland, Henn Käärik.
“Resultaterne af målinger understreger, at den estiske befolkning er imod tilslutningen til euroen og ønsker at blive spurgt, sådan som befolkningerne i Danmark og Sverige er blevet det,” siger sagfører Anti Poolamets, som er formand for tænketanken Own State Informations Center.

Læs beslutningen fra EUs økonomi- og finansministre – klik her!
Læs mere om den seneste meningsmåling i Estland – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk