fbpx Skip to content

EU’s nye jernbanepakke kan give dårligere service og social dumping

EU-Parlamentet har netop stemt for EU-Kommissionens forslag om at indføre den 4. jernbanepakke, der skal åbne op for øget privatisering af togdriften. Men det er ikke de almindelige borgere – de ansatte og passagererne, som vil få glæde af tiltaget, men derimod private virksomheder.

Rina Ronja Kari. Foto: Olivier Hansen

Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU

Som navnet antyder er den 4. jernbanepakken den sidste i en række af tiltag, som har skullet privatisere og harmonisere jernbanedriften i EU. Imidlertid vil der være en overgangsordning på 6 år, som skal sikre en glidende overgang, hvor det stadig vil være muligt at give offentlige udbydere direkte kontrakter.

EU-Kommissionen og tilhængerne af jernbanepakken forsøger at sælge tiltaget under dække af, at den skal give bedre service, sikre samme sikkerhedsregler og gøre det nemmere for passagererne.

Kritik fra Det Europæiske Transportarbejderforbund

Hvis man forhører sig hos dem, der faktisk arbejder i transportsektoren, så er de lodret uenige. Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) mener nemlig, at pakken vil medføre social dumping og ringere vilkår for de ansatte inden for EU’s jernbanedrift.

Desuden mener ETF, at den 4. jernbanepakke vil medføre øget ledighed, mere udlicitering og øget anvendelse af underleverandører. Samtidig vil flere få ansættelse gennem vikarbureauer eller få andre usikre jobs. Alt dette vil medføre at arbejdspresset vil stige, og at flere vil arbejde på usikre kontrakter og på splittede vagter.

Ud over konsekvenserne for de ansatte og deres familieliv, så vil det også forringe kvaliteten af servicen og sikkerheden for passagererne.

Det Europæiske Transportarbejderforbund har gennemført flere protester mod jernbanepakken, men som sædvanlig har EU-systemet kun været lydhøre over for den private sektor, som står til at kunne tjene på privatiseringen.

Endnu en gang tromler EU altså henover lønmodtagerne og tilsidesætter deres basale interesser for at gennemføre flere neo-liberale tiltag.

Privatisering gav dyrere og dårligere service

Desværre viser erfaringerne fra andre privatiseringer af det offentlige, at disse tiltag kan medføre, at de ansatte får dårligere vilkår og skal løbe hurtigere. Og at servicen bliver ringere og dyrere.

I Tyskland og Frankrig findes store og meget velfungerende statsdrevne jernbaner, som yder god service.

I Storbritannien derimod blev British rails privatiseret for 20 år siden, og der er så massiv utilfredshed med overfyldte tog, dyre billetpriser og nedslidning af materiel, at der nu er stor opbakning til at nationalisere jernbanerne igen.

Konkurser og nul toge

En anden fare ved at overlade offentlige serviceydelser til private virksomheder er, at private virksomheder fra tid til anden går konkurs.

I Københavns Kommune gik et entreprenørselskab konkurs, hvilket efterlod en række ufærdige broer i Københavns Havn en rum tid.

Og vi har flere gange set private hjemmehjælpere gå konkurs. Så må kommunerne træde til med de kommunalt ansatte social- og sundhedshjælpere, som i forvejen havde fuldt program. Hvis ikke ville de ældre være blevet overladt til sig selv af det konkursramte firma fra den ene dag til den anden.

Det samme kan naturligvis sagtens ske med togselskaber. Lad os antage, at et togselskab har fået udliciteret togdriften i en hel landsdel i Danmark eller et andet sted i Europa. Togene kører til tiden, folk er glade, men pludselig går firmaet konkurs.

Hvordan kommer folk nu på arbejde? Hvem skal træde til og sikre borgerne transport i dette tilfælde? Hvem skal køre togene? Hvem skal betale? Er det staten – og dermed borgerne – der skal punge ud for at sikre private virksomheder?

Yderområderne er i fare

I sidste ende skal private togselskaber først og fremmest skabe profit til deres aktionærer. De har ikke den samme offentlige forpligtelse som statsejede selskaber. Og hvis de skal kunne konkurrere med de offentlige togselskaber og samtidig skabe et overskud, som gør aktionærerne glade, så kan det meget hurtigt medføre ringere service for kunderne og dårligere løn og arbejdsvilkår for de ansatte

Derfor er der også en reel fare for, at EU’s målsætninger om bedre service får den stik modsatte effekt.

Især de tyndt beboede egne skal ikke regne med at få den samme type service, hvis private selskaber ikke længere finder det rentabelt at skulle stoppe i små byer med et spinkelt kundegrundlag.

Det Europæiske Transportarbejderforbund har også givet udtryk for denne holdning. De forudser nemlig, at jernbanepakken til føre til faldende kvalitet og få operatørerne til at satse på de mest profitable linjer og afgange, hvilket vil have en skadeligt effekt på det samlede udbud af afgange. I sidste ende vil dette skade passagererne på trods af principperne om tilgængelighed.

I Danmark har ringere offentlig transport ført til yderligere marginalisering af visse dele af provinsen og med EU’s 4. jernbanepakke vil presset kun blive øget for yderligere privatiseringer på banerne.


(Dette indlæg blev først bragt i Berlingske Politiko)

 

Back To Top