EU’s udenrigschef: EU skal styrke sit militære samarbejde
Under en forsvarsdebat i EU-Parlamentet gjorde EU’s udenrigskommissær, Federica Mogherini, det klart, at man vil udnytte Lissabon-traktaten maksimalt for at styrke det militære samarbejde i EU. MEP Rina Ronja Kari udtrykker bekymring over den øgede militarisering og bevægelsen mod et fælles EU-militær.
Militarisering og fælles forsvar spiller en større og større rolle i EU. Det sidste EU-topmøde resulterede i, at man vil lancere en fælles EU-forsvarsplan inden for tre måneder. Det er også blevet besluttet at etablere et kommandocenter i Bruxelles for EU’s militære operationer, som skal være under Mogherinis ledelse.
Og tirsdag 4. juli var EU-Parlamentet hjemsted for en forsvarsdebat under overskriften ”EU Defence plan and future of Europe” med deltagelse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, Federica Mogherini, som præsenterede sine og Kommissionens bud på et fremtidigt forsvarssamarbejde i EU.
Man kunne man blandt andet høre Mogherini forklare, at arbejdet for at styrke EU’s militær også er et arbejde for at styrke NATO.
”Det står klart efter forsvarsdebatten i EU-Parlamentet, at der findes store kredse i EU med et stærkt ønske om øget militarisering og et fælles EU-militær. Jeg finder det meget bekymrende, for EU’s øgede militarisering vil bidrage til et våbenkapløb og en optrapning af konflikter med andre lande. EU skulle i stedet arbejde for fred og nedrustning,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Kritik af EU’s udenrigschef
Federica Mogherini påpegede på den ene side, at man vil bruge Lissabon-traktatens muligheder for at styrke og øge det militære samarbejde i EU. Dette drejer sig blandt andet om etableringen af PESCO (Permanent Struktureret Samarbejde), som er beregnet på med tiden at skulle kunne udføre mere komplekse og krævende operationer, herunder direkte militær indgriben og kamphandlinger.
Samtidig udtalte Mogherini, at man ved at styrke EU’s militære samarbejde også ville styrke NATO. Alligevel afviste udenrigschefen, at der er tale om en militarisering af EU, men talte i stedet om en blanding af “hård” og “blød” magt, hvor man inddrager humanitære, kulturelle og økonomiske redskaber for at løse konflikter.
Men Rina Ronja Kari mener dog, at Mogherinis udtalelser først og fremmest skal stikke blår i øjnene på kritikere.
”Det virker dybt utroværdigt, når Federica Mogherini siger, at EU ikke skal militariseres, mens de politiske forslag peger i den stik modsatte retning. Man vil styrke EU og NATO, man vil have et øget forsvarssamarbejde i EU, man vil skabe et militært kommandocenter i Bruxelles, man vil øge bevillinger til militær forskning og man vil have operationsdygtige EU-kampgrupper. Dette er helt uafviselige tegn på, at EU vil forvandle sin økonomiske styrke til militære muskler,” siger Rina Ronja Kari.
Sikkerhed sikres ikke gennem våben
Mogherini udtalte i sin tale, at “hvis vi vil have muligheden og friheden til at lave sikkerhed på vores egen måde – vores europæiske måde – så må vi styrke vores evner og kapaciteter, så vi også kan handle som sikkerhedsudbyder for vores borgere og vores partnere i verden.”
Rina Ronja Kari ser dette udsagn som et klart tegn på, at EU i fremtiden vil involvere sig sikkerhedsmæssigt og militært flere steder i verden.
“EU er ved at løfte sløret for sine militære stormagtsambitioner. Og det forekommer direkte hyklerisk, når Mogherini siger, at EU er ‘en styrke for fred og menneskelig udvikling’. Hvis det virkelig var tilfældet, så ville man i stedet bruge sin energi og sine midler på at arbejde for menneskerettigheder, demokrati, konfliktløsning og bæredygtig udvikling for derigennem at løse og forebygge konflikter,” siger Rina Ronja Kari.
