fbpx Skip to content

Evakuering af EU-parlamentet

Evakueringen forgik i en afslappet atmosfære. Det hang nok sammen med, at det på forhånd var blevet annonceret, at der i løbet af den igangværende Strasbourg-samling ville finde en evakueringsøvelse sted ”“ kun det præcise tidspunkt var bevaret som en hemmelighed.

Og det var nok godt, at det kun var en øvelse. Tømningen af parlamentssalen og de tilstødende områder tog syv lange og syv brede. Man tør nødig tænke på, hvis der havde været tale om en rigtig katastrofesituation. Nogle områder, f.eks. det tilstødende rejsekontor, blev slet ikke evakueret og fik ingen besked om, hvad der foregik.

Det samme gjaldt en lang række medlemskontorer, f.eks. Søren Søndergaards. Her kunne to af hans sekretærer, Maj og Astrid, se i det interne fjernsyn, at parlamentssalen blev rømmet, men selv modtog de ingen informationer om, hvordan de skulle forholde sig.

Til Nyt fra EU-fronten siger Søren:

– Evakueringens noget kaotiske forløb og den manglende information til alle ansatte vækker minder om den gang, hvor der blev begået et bankkup i EU-parlamentets bygninger i Bruxelles. Her gik der flere timer før der blev udsendt en mail til de ansatte om, at de skulle passe på, da der muligvis befandt sig en bevæbnet person i bygningen. Ikke særlig imponerende, for nu at sige det mildt.

– Men set fra den positive vinkel må man glæde sig over, at det kun var en øvelse. Så er der i det mindste en mulighed for, at de ansvarlige har lært af fejltagelserne og at det går bedre, hvis det en gang skulle blive alvor.

Back To Top