fbpx Skip to content

Fællesliste-formand: Vi er EU-skeptikere

Partiet Fælleslisten, som samler underskrifter for at stille op til folketingsvalg – og som 9 pct. af vælgerne overvejer at stemme på, vil mere end blot bevare lokale sygehuse.

Det nye partis program er ikke færdigt. Programudvalget har holdt deres første møde og vil holde et nyt i august, før de er klar til at præsentere det for offentligheden. Men Fælleslisten vender sig i sit udgangspunkt imod centralisering og vil forsvare udkants-Danmarks interesser. Det spiller også ind i forhold til EU.

“EU er kommet for at blive, vi har ingen forestillinger om, at vi skal ud af EU. Men vi er skeptiske over for centralisering, og der sker en stor centralisering i EU, derfor er der også god grund til at være skeptiske over for det”, sagde Fælleslistens formand, regionsrådsmedlem Leif Hoornshøj i DR Deadline onsdag aften.

Fælleslisten har tilsyneladende heller ikke travlt med at afskaffe de danske EU-undtagelser:
“Her og nu er der ingen grund til at lave noget om på det område. Den økonomiske krise, hele verden har været i, peger for mig, selvom jeg ikke er økonom, henimod, at Danmark ikke har haft et handicap ved at stå uden for euroen. Så lad os lige trække vejret”, sagde han i tv-udsendelsen.

Læs mere hos Fælleslisten – klik her!

Back To Top