fbpx Skip to content

Flere VK-folk velkomne i Folkebevægelsen

”I den senere tid har jeg i sorte stunder overvejet at melde mig ind i Folkebevægelsen mod EU og arbejde aktivt for, at Danmark melder sig ud. Jeg ville gøre det for Europas skyld”, skrev tidligere udenrigsminister og Venstreformand Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske Tidende fredag.
Og søndag foreslog professor Peter Kurrild-Klitgaard i samme avis, at Folkebevægelsen gør den konservative partiformand Lars Barfoed til æresmedlem.

– Umiddelbart kan det måske svært at forestille sig lige netop Uffe Ellemann-Jensen og Lars Barfoed melde sig seriøst ind i Folkebevægelsen. Men gør de det, vil de langt fra være de eneste borgerlige og liberale vælgere og partimedlemmer. KU’s EU-modstand og og VU’s euromodstand viser, at stadig flere bliver EU-kritiske ”“ også for Europas skyld, udtaler Ditte Staun, Hans Henrik Larsen og Bjarke Lyster fra Folkebevægelsen.

Ditte Staun er talsperson for Folkebevægelsen og byrådsmedlem for Det radikale Venstre, Hans Henrik Larsen er parlamentskandidat for Folkebevægelsen og medlem af Det Konservative Folkeparti og Bjarke Lyster er medlem af Folkebevægelsen og tidligere medlem af Venstre.

Hvis Uffe Ellemann-Jensen melder sig ind, vil Folkebevægelsen i øvrigt give ham et par sokker uden EU-stjerner på i velkomstgave.

Meld dig ind – klik her!

Læs også:
Ellemann: Måske bør vi forlade EU ”“ klik her!
Groft sagt: Den permanente krise ”“ klik her!

Back To Top