skip to Main Content

Flertal for et folkeligt, nordisk alternativ til EU

Danmark, Sverige og Norge viser meningsmålingerne det samme: Et flertal foretrækker nordisk samarbejde fremfor EU-medlemskab. Dette budskab blev præsenteret tirsdag den 25. maj på Christiansborg på et pressemøde med repræsentanter for EU-modstanden i alle tre lande.

– Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt, at EU-modstanderne ikke har noget alternativ til EUs udvikling. Her er et demokratisk og realistisk alternativ, siger Ole Krarup, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i Danmark.

– Det nordiske samarbejde har lange traditioner. I modsætning til EU er er det vokset op nedefra som et samarbejde mellem folk, udtaler lederen af Nei til EU i Norge, Sigbjørn Gjelsvik.
– Det er utroligt vigtigt for EU-modstanden at udvikle debatten om alternativer, siger Sigbjørn Gjelsvik og talte varmt for et tæt samarbejde mellem de nordiske lande.

– Meningsmålingerne viser, at den nordiske følelse fortsat er stærk hos folket, siger Ingela Mårtensson, som er kandidat ved valget til EU-parlamentet for EU-motståndarna i Sverige. Hun påpeger, at de svenske EU-tilhængerne i 90’erne brugte nordisk samarbejde i EU som argument for EU-medlemskab.
– Men det har vi ikke set noget til, siger hun og tilføjer:
– Et nordisk samarbejde udenfor EU vil i øvrigt ikke kun gavne de nordiske lande, men verden som helhed. Før Sverige blev medlem, stemte vi ofte sammen med de fattige lande i FN. Nu stemmer vi sammen med EU. Den nordisk stemme for menneskerettigheder, fred og nedrustning føres nu kun af Norge.

Resultatet af meningsmålingerne ”“ som er foretaget af Gallup (Danmark), TEMO (Sverige) og Sentio-Norstat (Norge) – er klare: I Norge er procenttallene 46/40 til fordel for Norden. I Sverige er flertallet for det nordiske lidt mindre, nemlig 49/45. I Danmark foretrækker deltagerne i meningsmålingen Norden (51 pct.) fremfor EU (36 pct.) under forudsætning af, at Norden indgår handels- og samarbejdsaftaler med EU.


Læs pressedokument – klik på word-dokumentet til højre!
Materialet fra Gallup kan bestilles ved at kontakte Ib Roslund på 35 82 18 00 eller mobil 20 16 65 67.

Se mere på hjemmesiderne:
www.folkebevaegelsen.dk
www.eu-motstandarna.se
[www.neitileu.no
->http://www.neitileu.no]

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:

Ole Krarup, MEP og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 00 45 40 41 90 54.
Ingela Mårtensson, EP-kandidat for EU-motståndarna, på mobiltelefon 0046-70-629 11 91.
Sigbjørn Gjelsvik, leder af Nei til EU, på mobil telefon 0047 – 91 16 16 75.
Ib Roslund, informationschef i Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 20 16 65 67.
Ib Roslund og landssekretær Poul Gerhard Kristiansen kan også kontaktes mandag-fredag kl. 9.30-16.00 på Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39A, 2200 København N. Telefon 35 82 18 00.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk