fbpx Skip to content

Flertal for pagt i Folketinget?

Forud for eurolandenes møde fredag aften i sidste uge (12. marts) var både Socialdemokraterne og SF meget kritiske overfor forslaget om en såkaldt konkurrencepagt, som bl.a. giver EU mere magt over lønudvikling og pensionsspørgsmål. Nu er begge partier meget mere positive og beder blot om, at regeringen garanterer, at det ikke betyder noget for den danske arbejdsmarkedsmodel og de offentlige lønninger. Folketingets Europaudvalg fik i går en første orientering om situationen. Den 22. marts skal udvalget tage endelig stilling til pagten forud for EU-topmødet den 24.-25. marts.

“Det man er enige om, er, at man skal forbedre konkurrenceevnen, men hvordan det skal gøres er et suverænt dansk anliggende,” sagde Claus Hjort Frederiksen til Europaudvalget i går i følge Altinget.dk.
“Den model, som vi arbejder efter i Danmark, at det er arbejdsmarkeds parter, som tager sig af løn og vilkår, er jo faktisk blevet en rollemodel for de europæiske lande. Så der er jo under ingen omstændigheder nogen, som vil blande sig i det”, tilføjede han.

Pagtens mål er imidlertid ikke blot angiveligt at forbedre konkurrenceevnen, men sætter også mål for, hvordan den skal forbedres. Herunder at:
”Hvert land vil være ansvarligt for de specifikke politiktiltag, som det vælger for at fremme konkurrenceevnen, men der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod følgende reformer:
i) foranstaltninger til at sikre en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten, med respekt for de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog og -relationer, f.eks.:
”¢ gennemgang af lønfastsættelsesordningerne og om nødvendigt af graden af centralisering i forhandlingsprocessen og af indekseringsmekanismerne, dog således at arbejdsmarkedets parters autonomi under de kollektive forhandlinger fastholdes
”¢ sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)”

Læs pagten ”“ klik her!
..og artiklen på Altinget.dk/eu – klik her!

Back To Top