skip to Main Content

Først Brexit – så Daxit

Afstemningen i Storbritannien og den efterfølgende debat har – måske meget naturligt – sat et stort fokus på, hvordan et dansk Daxit ville tage sig ud.

Rina Ronja Kari er medlem er EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Foto: Olivier Hansen.

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

I denne uge er det et år siden, at briterne sagde ja til at forlade EU. Endnu er det ikke klart, hvilken form for skilsmisseaftale Storbritannien vil få med EU, men det forløbne år har betydet, at det ikke længere er en ren utopi at træde ud af Unionen. Alene derfor er Brexit værdifuldt.

Det har givet fornyet håb om, at de europæiske borgere kan genvinde den demokratiske indflydelse på deres samfund og deres tilværelser. Brexit har dermed været en kærkommen anledning til at gentænke demokratiet.

Samtidig har forrige uges valg i Storbritannien også med al tydelighed vist, at Brexit ikke var et højrenationalistisk anliggende. Labour fik massiv fremgang på den mest venstreorienterede politik i årevis. Én politik som i øvrigt ville have det rigtig svært, hvis de skulle blive i EU. Og selv midt i en politisk turbulent tid er der stadig bred politisk og folkelig opbakning bag Brexit.

Beslutninger tilbage til borgerne

For mig at se er Brexit især positivt, fordi det fremmer et demokrati tættere på borgerne. Det flytter beslutningsporcesserne fra Bruxelles tilbage til Storbritannien og dermed tættere på de britiske borgere.

Det vigtigste for mig er først og fremmest spørgsmålet om, hvordan vi bedst skaber og udvikler et levende demokrati, hvor borgerne bliver hørt og inddraget og får konkret indflydelse på de beslutninger, der har betydning for vores samfund.

Hvis vi ønsker et mere demokratisk samfund med større social retfærdighed, så bør vi følge briterne ud af EU.

Det kræver, at beslutningerne bliver truffet så tæt på borgerne som muligt. Og det er en helt fundamental modsætning til den måde, som EU fungerer på.

EU’s måde at dyrke demokrati begrænser sig på mange måder til et EU-parlamentsvalg hvert femte år.

Drømmen om Daxit

Afstemningen i Storbritannien og den efterfølgende debat har – måske meget naturligt – sat et stort fokus på, hvordan et dansk Daxit ville tage sig ud.

Afstanden til beslutningsprocesserne har medført afmagt og politikerlede, både i Danmark og resten EU. Borgerne føler, at det er svært at blive hørt, og at det er svært at holde politikerne fast på, hvad de faktisk lover. Der spreder sig et mismod og en grundlæggende mistillid. Vi kan modarbejde denne mistillid ved at inddrage borgerne i flere beslutningsprocesser og ved at decentralisere magten.

Men den eneste måde, som vi kan opnå dette på, er ved at følge briterne ud af EU. Det kræver et Daxit.

Demokrati i højsæde

Man skal naturligvis ikke være blind for, at Brexit har medført mange ubekendte faktorer. Når man ændrer på noget så stort, som et EU-medlemskab, så vil det i en periode betyde, at ikke alting er forudsigeligt. Det ved vi godt, at nogle dele af erhvervslivet har det lidt svært ved, men selv om det tager tid, så skal det nok komme

Og i virkeligheden handler Brexit – og et Daxit – om meget mere end blot økonomiske interesser. For det første viser lande som Norge og Schweiz, at man sagtens kan have velfungerende økonomier uden for EU.

For det andet er det vigtigt at gøre klart, at der findes værdier i et samfund, som er vigtigere end de rent økonomiske – selvom vi efterhånden har glemt dette. For i bund og grund handler det om, hvilken type samfund vi ønsker at skabe sammen i fremtiden.

For mig er der ingen tvivl om, at vi i Danmark skal bygge videre på vores traditioner med velfærdsstat, sociale sikkerhedsnet, borgerinddragelse og nærdemokrati. Men jeg kan ikke se, at det er muligt inden for rammerne af vores EU-medlemskab.

Derfor er svaret også klart: Hvis vi ønsker et mere demokratisk samfund med større social retfærdighed, så bør vi følge briterne ud af EU. Vi bør have et Daxit.

(Dette indlæg blev først bragt i Dagbladet Arbejderen 21/6)

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk