fbpx Skip to content

Folkeafstemning om Løkkes suverænitetsafgivelser!

EU-topmødet torsdag den 17. juni i Bruxelles vedtog en række retningslinier omkring øget økonomisk styring. Heri ønskes det bl.a. at “styrke både det forebyggende og det korrigerende element i stabilitetspagten med sanktioner knyttet til konsolideringssporet hen imod den mellemfristede målsætning; disse vil blive evalueret, så der bliver tale om sammenhængende og progressivt system, der sikrer lige vilkår i alle medlemsstater.” Topmødet opfordrer Kommissionen og EU-præsident Herman van Rompuys såkaldte taskforce til at arbejde videre med disse retningslinier frem til et nyt topmødet til oktober.

Topmødet har således endnu ikke vedtaget entydigt, at alle medlemslande skal kunne straffes for overtrædelse af euroens spilleregler – den såkaldte stabilitetspagt – uanset landet er med i euroen eller ej. Det var der lagt op til fra Kommissionens side, og Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen har haft travlt med at tilslutte sig dette forslag, som der endnu ikke er opnået enighed om i EU. Indtil videre har EL og DF krævet folkeafstemning, hvis forslaget går igennem

– Det er fuldstændigt uantageligt, at han vil sælge sådan ud. Det har man aldrig spurgt befolkningen om, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og tilføjer:
– Derfor vil vi gerne have en folkeafstemning, hvor befolkningen skal tage stilling til den suverænitetsafgivelse, som Lars Løkke Rasmussen har tilbudt sine venner i Bruxelles. Enhver demokrat vil bakke op om en folkeafstemning om afgivelse af suverænitet i det omfang.

Læs topmødets konklusioner – klik her!

Back To Top