fbpx Skip to content

Folkebevægelsen i Esbjerg vil give magten tilbage til Folketinget

Folkebevægelsen mod EU Esbjerg har afholdt generalforsamling, og ønsker en debat med partier og organisationer om dansk tilknytning til EU. Målet er at at få et Daxit og give magten tilbage til Folketinget.

Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg skuer mod Brexit og håber på et Daxit. (Foto: JorindeFTS / Wikimedia Commons)

Af Harald Aksnes Karmhus

Skal magten ligge hos Folketinget eller hos EU’s bureaukrati? Det var et hovedspørgsmål på generalforsamlingen den 9. februar i Folkebevægelsen mod EU Esbjerg, der er en af Folkebevægelsens mest aktive lokalkomitéer.

“For Folkebevægelsen mod EU har EU modstanden aldrig været et spørgsmål om partipolitik og social status. Det har altid været et spørgsmål om, hvem der skal bestemme i Danmark, befolkningen og Folketinget eller EU og dets bureaukrati?”, skriver Folkebevægelsen mod EU Esbjerg i en udtalelse fra generalforsamlingen.

Udtalelsen understreger, at Brexit har åbnet for en ny debat om at forlade EU, en situation Folkebevægelsen mod EU Esbjerg vil bruge til at kontakte partier, organisationer og enkeltpersoner til debat om styrkelse af arbejdet for dansk selvbestemmelse.

Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg valgte på generalforsamlingen denne bestyrelse: Hans Hansen, Allan Kloster, Else Villemoes, John Littau, Rita Underbjerg, Alexander Jensen, Hilmar Mikkelsen og Lene Mikkelsen.

Folkebevægelsen mod EU Esbjerg er en af de mange aktive lokalkomitéer i Folkebevægelsen, som arbejder med at give EU modstand rundt om i landet.


Giv EU modstand

Du kan også blive aktiv i EU-modstanden, hvor du bor! Meld dig ind i Folkebevægelsen mod EU for kun 50 kr. – og hør mere om aktiviteterne i din lokalkomité:

>> Bliv medlem

Back To Top