skip to Main Content

Folkebevægelsen kræver folkeafstemning om topmøderesultat

På EU-topmødet i Bruxelles har EUs regeringsledere bakket op om forslagene fra EU-præsident Herman van Rompuys såkaldte task force. Task forcen foreslår bl.a. , at alle EU-lande kan få økonomiske sanktioner, hvis de ikke opfylder EUs krav til den økonomiske politik samt at EU skal have første udkast til landenes finanslove tilsendt flere måneder før de behandles af de nationale parlamenter.

– Topmødet har givet Rompuy den opgave, at arbejde videre med forslag til strammere EU-styring af landenes økonomiske politik, men samtidig for alt i verden undgå folkeafstemninger, konstaterer Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

– Vi finder det uacceptabelt, at vælgerne ikke spørges, om de vil under forstærket EU-styring. Derfor ønsker Folkebevægelsen en vejledende folkeafstemning, hvor befolkningen bliver spurgt om de er enige i, at flere og flere beslutninger om Danmarks økonomiske politik flyttes fra Folketinget til EU, udtaler Søren Søndergaard, der bl.a. vil tage forslaget op på Folkebevægelsens landsmøde i Århus i weekenden.


Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk