fbpx Skip to content

Folkebevægelsen mod EU: EU skal ikke ødelægge for grøn omstilling i Danmark!

”PSO-afgiften er helt central for finansieringen af den grønne omstilling. EU skal derfor holde fingrene væk!” udtaler Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU i en kommentar til, at EU-kommissionen mener, at den danske PSO-afgift er traktatstridig.

EU-kommissionen står fast på, at dele af PSO-ordningen er traktatstridig og det rammer f.eks. udviklingen af solkraft i Danmark. Den danske regering havde regnet med at opkræve 47,2 milliarder kroner i PSO-afgift frem til 2020. Og nu bøjer den danske regering sig for EU og vælger at gå ind i en forhandling med EU-kommissionen om at ændre støttesystemet.

”Dette er endnu et eksempel på, at EU er ødelæggende for miljøet. Det er på tide, at EU viger for den grønne omstilling ” siger Lave K. Broch, der er 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU’ s 1. suppleant til EU-parlamentet: tlf. 28 92 21 27 eller e-mail lave@folkebevaegelsen.dk

Fakta om PSO-afgiften:

  • PSO-afgiften (Public Service Obligation) er virksomheders og private elforbrugeres bidrag til grøn omstilling. Afgiften opkræves over elregningen, og den har haft sin nuværende form siden 2005.
  • PSO-midlerne dækker udgifter til nye energiteknologier, der endnu ikke er i stand til at klare sig på rene markedsvilkår f.eks. solkraft.
  • PSO er en afgift, der skal finansiere omstillingen til grøn energi i Danmark. Når elprisen falder to øre, stiger PSO én øre.
Back To Top