fbpx Skip to content

Folkebevægelsen mod EU i Ã…rhus: Støtte til den græske befolkning

Tale af Franz Krejbjerg, Folkebevægelsen mod EU i Ã…rhus, i anledning af støttedemonstration for den græske befolkning.

Skal man tro medierne så vil butikkerne stå tomme og der vil nærmest udbryde hungersnød i Grækenland hvis befolkningen på søndag stemmer nej til forhandlingstilbudet fra EU.

Der kører en skræmme kampagne uden fortilfælde der skal indgyde frygt hos vælgerne, og basalt set er fortællingen at man ikke kan klare sig som et selvstændigt land med en selvstændig økonomi.

For at skabe maksimal effekt har Den Europæiske Centralbank tvunget de græske banker til at holde lukket, og medvirket til forsøget på at fremmane et billede af ”dommedags komme” i tilfælde af et græsk Nej.

Der kører også en kampagne i danske medier der prøver at reducere historien til at EU ikke vil låne Grækenland flere penge, med mindre de får garantier for at Grækenland vil betale pengene tilbage.

Antallet af halve sandheder om et dovent folk og en inkompetent regering og korruption og svindel ”“ er så talrige at det vil være umuligt at tilbagevise dem en for en, så jeg vil i stedet anbefale at man tager alle mediernes historier fra og om Grækenland med et betydeligt gran salt.

Ja der er en alvorlig økonomisk krise og situationen er alvorlig, men årsagerne til Grækenland ikke er kommet ud af krisen endnu, skyldes i meget høj grad den økonomiske politik som er dikteret ude fra.

Og hele historien bliver ikke bedre af at den græske befolkning faktisk ikke selv er skyld i meget af den uoverkommelige store gæld der forhandles om, den er et langt stykke hen af vejen resultat af en såkaldt redningsaktion, hvor den græske stat blev tvunget til at overtage gælden fra nogle store banker.

Det er ikke mere end 15 år siden at Danmark skulle stemme om deltagelsen i euroen, dengang sagde vi i folkebevægelsen bl.a. at det kan virke som om at indførelsen af EU’s fælles valuta bygger på en form for ønske tænkning, at man forestiller sig at der ikke kommer økonomiske kriser.

At der sker en jævn økonomisk udvikling, og at den sker ensartet i hele eurozonen. Helt af sig selv.

Som virkeligheden har vist de seneste 15 år er der økonomiske kriser og landenes økonomi påvirkes forskelligt og udvikler sig uens.

Og det kan virke som om at EU tror på mirakler, at job vil opstå ud af ingenting, at sultne vil få brød på bordet uden en krone på lommen.

Men der findes ikke mirakler i økonomi: hvis der er krisetider, så bliver der ikke flere jobs af at de arbejdsløse er sulte eller hjemløse, det som der sker hvis man ikke kan finde arbejde og står uden en krone, er at man vælger landflygtighed, rejser mod steder hvor der måske er bedre muligheder.

Sådan har Danmark også selv oplevet kriser og stor udvandring til Amerika for mange år siden.

Den måde som euroen blev til på, var et kompromis, der blev ikke nedsat en overordnet regering der kunne styre gennem op og nedture, og i stedet opfandt man traktatvælde.

I EU har man simpelthen en lov der fortæller hvordan underskud og balance skal se ud, og det er basseret på en politik der er skrevet af folk der politisk ligger et sted mellem liberal alliance og venstre.

Så nytter det jo ikke at man i Grækenland har valgt et venstrefløjsparti med en anden tilgang ”“ uanset står der i traktaterne at hvis man vil være med i den fælles mønt så har en at følge den politik som er nedfældet.

Men det er ikke nok for trojkaen (EU og ECB og IMF) at henvise til traktaterne, de har også selv af flere omgange overtaget den økonomiske styring og fortalt hvordan man konkret skal følge opskriften.

Altså formuleret den lovgivning de mener at det græske parlament skal vedtage.

Og trojkaen har krammet på dem, og har hele tiden gjort opmærksom på at hvis Grækenland ikke følger kravende som de kommer med. Så kan de ikke få næste rate af det lån som ellers er blevet aftalt.

Og det er hverken fornuftigt eller rimeligt at EU og ECB og IMF skal bestemme hvordan den økonomiske politik skal føres helt ned til at de vil skrive de love parlamentet skal vedtage. Hvad skal der så holdes valg for, når der reelt er indført diktatur.

Men, som de siger i Bruxelles, ”sådan er det jo”, når man ikke kan betale sine regninger så bliver man sat under administration. Det er altså et helt land der defakto er erklæret teknisk konkurs, og bliver behandlet som børn der jo ikke kan finde ud af at klare tingene selv.

Men netop den ide at man ikke kan klare sig selv, den vil vi i Folkebevægelsen gerne sætte en pæl igennem, selvfølgelig kan Grækenland klare sig udenfor Euroen, og udenfor EU som sådan, og det kan alle de 27 medlemslande.

Faktisk vil vi hævde at økonomien i de fleste lande ville klare sig meget bedre udenfor EU, hvor man ville få de demokratiske rettigheder tilbage, og selv kunne bestemme og tage ansvar den politik der skulle føres for at få økonomien på fode igen.

Tak til arrangørerne for det hurtige initiativ, så vi kan vise solidaritet med grækerne at fortælle at vi bakker op om retten til at bestemme selv.

Back To Top