fbpx Skip to content

Folkebevægelsen takker statsministeren

Udtalelse fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU 28. november 2009:

Tak til statsministeren

Folkebevægelsen mod EU hilser med tilfredshed, at statsministeren udskyder afstemningerne om forbeholdene. Det betyder, at der bliver god tid til at finde ud af, at forbeholdene slet ikke giver de problemer, som mange politikere hævder.
Efter vedtagelsen af Lissabon-traktaten beskytter forbeholdene os mod nogle af de værste bestemmelser i denne traktat. Derfor bør de bevares.

Forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU har i dag vedtaget en udtalelse om situationen omkring de danske EU-forbehold efter onsdagens møde i Statsministeriet mellem regeringen og Folketingets partier. Heri takkes statsministeren for udskydelsen af folkeafstemningerne om forbeholdene, som beskytter befolkningen mod nogle af de værste konsekvenser af Lissabon-traktaten, som træder i kraft på tirsdag.

– Hvis vi for eksempel beholder magten på retsområdet, så kan vi som befolkning stille politikerne til ansvar for, hvad de beslutter, frem for at overlade det til EU, forklarer Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top