skip to Main Content

Frankrig og Italien ønsker tværnationale stemmelister til EU-Parlamentsvalg

I næste uge behandler EU-Parlamentet et forslag om at skabe tværnationale partier og stemmelister til EU-Parlamentsvalget i 2019. MEP Rina Ronja Kari kritiserer kraftigt forslaget for at skade demokratiet og være endnu et skridt mod en føderalistisk EU-stat.

Et forslag om tværnationale partier og stemmelister til valget til EU-Parlamentet i 2019, skal behandles her i Strasbourg den 11. september. (Foto: Tristanmimet / Wikimedia Commons).

Af Per Bergholdt Jensen

Storbritannien skal efter planen træde ud af EU i 2019 på grund af Brexit, og dermed bliver de 73 britiske sæder i EU-Parlamentet ledige. EU-Parlamentet skal i næste uge tage stilling til et forslag om at benytte de 73 pladser til en tværnational stemmeliste

Endnu er hverken EU-landene eller EU-Parlamentet nået frem til enighed om fordelingen af de 73 pladser.

Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari tager kraftig afstand fra forslaget om at indføre transnationale stemmelister med EU-partier, hvor politikere fra hele EU stiller op på den samme liste.

”Forslaget udgør et stort demokratisk problem, for det vil især tilgodese kandidater fra større lande, fordi det vil være meget nemmere for en kandidat fra et stort land at opnå et højt antal personlige stemmer, end det vil være for kandidater fra små lande. Det vil skabe en meget uheldig magtforskydning,” siger Rina Ronja Kari.

Det er EU-Parlamentet, som indstiller til fordeling af mandater, hvorefter Rådet skal godkende forslaget. Forslaget skal behandles i EU-Parlamentets komité for konstitutionelle anliggender den 11. september.

Det mener EU-landene om fælles valglister

Frankrig og Italien bakker begge op om de trans-europæiske stemmelister. Repræsentanter for den franske regering har ifølge Financial Times fortalt medlemmer af EU-Parlamentet, at forslaget vil ”øge synligheden af trans-europæiske partier”, samt at med Storbritanniens udtræden af EU, så vil sådan en valgreform sende et budskab om ”enhed og tillid til det europæiske projekt.”

Tyskland har hidtil holdt lav profil i spørgsmålet, hvilket muligvis hænger sammen med, at der i flere EU-lande allerede hersker skepsis over for Tysklands dominerende rolle i EU, ikke mindst på det økonomiske og finansielle område. Derimod har Belgien og Grækenland ifølge Financial Times udtrykt, at de er ”åbne” over for idéen.

Derudover er det mestendels politikere fra de liberale (ALDE), konservative (EPP) og socialdemokratiske (S&D) grupper i EU-Parlamentet, der har støttet forslaget. Umiddelbart ville disse grupper også kunne drage større fordel af en fælles stemmeliste end mindre partier og grupper.

Europas Forenede Stater

Rina Ronja Kari mener, at forslaget om tværnationale stemmelister på længere sigt vil kunne få meget vidtrækkende konsekvenser for EU-samarbejdet, som vil kunne skade det europæiske demokrati og de europæiske landes suverænitet.

”Hvis dette forslag bliver ført ud i livet, så vil det være et kæmpe skridt imod en føderalistisk statsdannelse. Man vil gå endnu længere væk fra et samarbejde mellem selvstændige nationer til fordel for at skabe Europas Forenede Stater. Dette forslag vil i endnu højere grad centralisere magten i EU og fjerne den demokratiske indflydelse fra den europæiske befolkning, ikke mindst fra de små lande,” siger Rina Ronja Kari.

Kari frygter også, at en tværnational stemmeliste på længere sigt kan blive en glidebane, så flere og flere pladser i EU-Parlamentet for hvert valg vil flyttes fra de nationale lister til over til den transnationale liste, hvilket i endnu højere grad vil forstærke centralisering af magten i EU.

Britiske pladser skal sikre mangfoldighed

I stedet mener Rina Ronja Kari, at man bør udnytte de 73 britiske pladser i EU-Parlamentet til at sikre mangfoldighed og styrke demokratiet.

“Magten i EU er i forvejen alt for centraliseret, og det er meget svært for mindretal at blive hørt. I Folkebevægelsen mener vi, at de 73 britiske pladser i EU-Parlamentet skal bruges til at bringe de facto spærregrænsen til EU-Parlamentet længere ned. Vi vil kæmpe for at gøre det nemmere for minoritetsgrupper at blive valgt ind, så de kan komme til orde og få indflydelse. Vi vil ud af EU, men så længe vi er med, så vil vi arbejde for at sikre størst mulig mangfoldighed og demokratisk indflydelse,” siger Rina Ronja Kari.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk