skip to Main Content

”Fredspris” trækker danskere til Oslo

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har i dag meddelt, at hun deltager ved Nobelkomiteens overrækkelse af den såkaldte fredspris på Oslo Rådhus den 10. december, som i år går til EU.

– Den danske regering burde blive væk. Norsk fredsbevægelse har for længst med gode grunde fastslået, at EU ikke er en værdig modtager af fredsprisen og flere tidligere prismodtagere har protesteret. Det bakker vi op om i Folkebevægelsen, siger Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
– EU er ikke fredens projekt. EU er en af verdens største våbeneksportører. EU-lande solgte våben til Gadaffi, indtil kort før han blev væltet. Og for mindre end 14 dage siden vedtog EU-parlamentet, at krisenedskæringer ikke bør ramme militæret, tilføjer Rina Ronja Kari.

Folkebevægelsen mod EU sender en bus til den protestdemonstration, norsk fredsbevægelse og en lang række fagforeninger og græsrodsorganisationer arrangerer i Oslo søndag den 9. december.

Bussen afgår fra DGI-Byen i København (hjørnet af Ingerslevsgade og Tietgensgade) søndag morgen kl. 6.30 og returnerer fra Oslo om aftenen ca. 21.30 med forventet ankomst mandag morgen omkring kl. 6.00. Det koster 300 kroner at deltage.
Kontakt Folkebevægelsen for tilmelding og nærmere oplysninger – turkoordinator og medlem af forretningsudvalget Jesper Morville (23 63 35 37).

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 26 70 18 16/ e-mail: rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk