fbpx Skip to content

Giv EU klar besked om økologimærket!

Folkebevægelsen mod EU har i dag sendt et åbent brev til fødevareminister Karen Hækkerup og til Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri. Brevet, som er underskrevet af de første to kandidater på Folkebevægelsens liste N til EU-valget næste år ”“ Rina Ronja Kari og Lave K- Broch, siger kort og godt:

”Det er meget positivt, at fødevareministeren og Folketinget taler om, at gøre hvad man kan og give kamp til stregen omkring Kommissionens overvejelser om forbud mod det danske økologimærke, der garanterer statsligt kontrolleret økologi.
Men Folkebevægelsen mod EU vil gerne opfordre regeringen og Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri til at blive endnu mere klare i mælet. Meddel kort og godt EU: Danmark bevarer sit økologimærke. Det skal EU ikke blande sig i!”

– Der er ingen seriøse argumenter for forbuddet. Det handler kun om, at Kommissionen vil sætte nedtromlingen af national selvbestemmelse over hensynet til økologien, som handler om sunde og miljørigtige fødevarer. Derfor må der ikke være selv den mindste antydning af tvivl om, at Danmark står fast, hvad end Kommissionen siger og gør, udtaler Rina Ronja Kari og Lave Broch.

Folkebevægelsen har oprettet en side på Facebook, hvor man kan støtte kravet om at bevare det danske økologimærke, hvilket over 1000 allerede har gjort. Se på www.facebook.com/bevarokologien


Ønskes yderligere kommentarer eller oplysninger, så kontakt:
Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 26 70 18 16
Lave K. Broch, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 28 92 21 27

Back To Top