fbpx Skip to content

Grækenland undgik konkurs

Det lykkedes i går aftes for Grækenland at ombytte knap 86 procent af deres gamle statsobligationer for nye. Det gør at en klausul kan træde i kraft, som påtvinger de resterende investorer til også at udskifte deres obligationer.

De nye obligationer har under halv værdi af de gamle. På trods af dette har de fleste investorer valgt at skifte obligationerne ud.

Målet med operationen var, at få nedsat den græske gæld med næsten 800milliarder kroner. Efter det nu er en realistisk udsigt, så kan Grækenland modtage den anden hjælpepakke, der var betinget af at landet selv kunne nedskrive sin gæld i stort omfang.

Flere europæiske politikere har tidligere peget på at selv om dette er et skridt i den rigtige retning for Grækenland, så er der stadig en risiko for at Grækenland for behov for en tredje hjælpepakke senere hen.

Back To Top