Grækerne skal sige ja eller nej til EU’s sparekrav

Den græske befolkning skal enten godkende eller forkaste det forslag, som EU-institutionerne har præsentere som løsningen på låneaftalen mellem Grækenland og EU.

Men EU’s løsning er en videreførelse af den massive nedskæringskur, som Grækenland allerede har været udsat for de seneste fem år.

Og det nægter den EU-kritiske græske regering at godkende uden at spørge befolkningen først Derfor har regeringslederen Alexis Tsipras udskrevet en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal acceptere flere økonomisk-politiske reformer og reduktion af de offentlige udgifter mod fortsat finansiering fra kreditorerne.

Og det glæder MEP Rina Ronja Kari.

“Det er det helt rigtige at spørge den græske befolkning, om man er interesseret i at videreføre EU’s økonomiske hestekur eller om det skal være op til den græske regering selv, hvordan man kommer økonomisk på fode igen. Jeg støtter op om grækernes ret til selv at bestemme og til at bryde med EUs nedskæringspolitik,” siger Rina Ronja Kari.

Læs mere om den græske folkeafstemning og forslaget om en gældsaftale her.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk