skip to Main Content

Hjort: EU skal kunne straffe Danmark

EUs finansministre blev i går enige om at foreslå, at alle lande i EU, der overskrider reglerne i stabilitetspagtens såkaldte konvergenskriterier skal kunne straffes af EU med bøder i milliardklassen. Lissabon-traktaten giver i dag kun mulighed for at straffe de lande, som er tilsluttet euroen.

”For os, der arbejder på at blive optaget i euroen, er det vigtigt, at vi har så harmoniseret et regelsæt som overhovedet muligt”, har Danmarks finansminister Claus Hjort Frederiksen udtalt til dagbladet Politiken i den forbindelse.
Men i dag siger traktaten jo, at lande uden for euroen ikke kan straffes? spurgte Politikens journalist.
”Det er rigtigt, men det må vi jo se på, når forslagene kommer. Jeg er ikke så juridisk kyndig, at jeg kan bevæge mig ind i det”, svarede ministeren fremgår det af avisen.

Hvornår Danmark lige har besluttet, at skulle arbejde for optagelse i euroen, er imidlertid ikke uddybet yderligere af ministeren…

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk