skip to Main Content

Hvorfor nej til overstatslig politik?

Det vil være konsekvensen, hvis Danmark afskaffer retsforbeholdet og bliver en del af EU’s overstatslige retspolitik.
Hvis EU får overstatslig magt over retspolitikken i Danmark vil vi kun have 1,1 % af stemmerne i EU’s ministerråd når der stemmes om retspolitikken og i EU-parlamentet vil danske medlemmer kun have 1,73 % af stemmerne (13 ud af 751 medlemmer) samtidigt vil det kun være embedsmændene i EU-kommissionen, der kan stille nye lovforslag inden for retspolitikken.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at en overstatslig retspolitik i EU vil være til stor skade for demokratiet og vil kunne underminere retssikkerheden i Danmark.
Vi mener, det er afgørende, at vi kan stille vores politikere til ansvar for den politik, der føres og at vi kan ændre på retspolitikken, hvis der er flertal for det i Danmark. Det er derfor vi siger NEJ til EU’s overstatslige retspolitik og ja til at bevare retsforbeholdet.

Fakta: Al retspolitik i EU er ved at blive overstatslig. Det er en af konsekvenserne ved vedtagelsen af Lissabon-traktaten.

EU’s retspolitik dækker bl.a. over spørgsmål om civilret, grænsekontrol, politisamarbejde, strafferet, ægteskab, arveret, flygtninge og indvandrere. Det er et af de områder, der har gennemgået den største forandring, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009.

Hvor EU’s retspolitik før var delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring (søjle I) og et mellemstatsligt samarbejde om politi- og strafferet (søjle III) fører Lissabon-traktaten til at hele det retspolitiske område vil blive overstatsligt

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk