Ikke behov for svensk euro-undersøgelse

Tre af de fire svenske regeringspartier foreslog torsdag, at der gennemføres en undersøgelse af, hvad Sverige vil kunne få ud af tilslutning til euroen. Forslaget blev offentliggjort i et debatindlæg i avisen Dagens Nyheter skrevet af Anna Kinberg Batra fra Moderaterne, Roger Tiefensee fra Centerpartiet og Stefan Attefall fra Kristendemokraterne. Anna Kinberg Batra er formand for Riksdagens EU-nämnd (svarer til Folketingets Europaudvalg). Forslaget kommer efter at EU-nämndet afholdt et seminar om euroen i december sidste år.

I dag afvises forslaget af oppositionen i en artikel på Europaportalen.se:

“Jeg er meget overrasket over debatartiklen – især i betragtning af, hvad forskerne konstaterede på EU-nämndens seminarium. Forskerne sagde da, at Sverige har en stabil økonomi og at der ikke er noget behov for at tilslutte sig euroen”, siger EU-nämndets socialdemokratiske næstformand Susanne Eberstein.
Selvom Eberstein selv ser problemer i ikke at være med i euroen, mener hun at resultatet af den svenske folkeafstemning i 2003 skal respekteres. Her stemte 56,1 pct. nej.
Europaportalen.se spurgte også Ebersten om en sådan undersøgelse ikke bliver aktuel, hvis oppositionen – Socialdemokraterne, Miljøpartiet og Vensterpartiet – vinder efterårets valg til Riksdagen.
“Vi vil i fremtiden få en ny folkeafstemning om euroen, men det er ikke noget, der er aktuelt nu”, svarer Eberstein.

Læs hele artiklen på Europaportalen.se – klik her!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk