fbpx Skip to content

International EU-kritisk debat i Stockholm

Det internationale EU-kritiske netværk TEAM inviterer til offentlig debat i ABF-huset, Sveavägen 41 i Stockholm lørdag den 8. maj kl. 12.00-17.00 i forbindelse med netværkets årsmøde samme sted dagen efter.

Det offentlige møde sætter fokus på tre emner:
* Euroen og EU i finanskrisen belyses af den svenske økonomiprofessor Stefan de Vylder og den britiske EU-analytiker Lee Rotherham
* Lissabon-traktaten sættes til debat af tidl. MEP Patricia McKenna fra irske Peoples Movement
* Alternativer til EU behandles af islandske Hallgrimur Arnasson fra Heimssyns ungdomsorganisation Isafold og svenske Tomas Larsson

Over 40 organisationer fra knap 20 lande er i dag tilknyttet TEAM, som blev grundlagt på et alternativt topmøde i Edinburgh i 1992. TEAMs bestyrelse ledes af en koordinator, som i dag er Luise Hemmer Pihl fra Folkebevægelsen mod EU i Danmark.

Læs mere om debatten i Stockholm, årsmødet og TEAM på netværkets hjemmeside – klik her!

Back To Top