skip to Main Content

Inuitter holder EU ude af Arktisk Råd

66 delegerede fra Grønland, Canada, Alaska og Chukotka i Rusland afslutter i dag en uges kongres i Nuuk i inuitternes 30 år gamle samarbejdsorganisation Inuit Circumpolar Council (ICC), hvor Aqqaluk Lynge og Grønland har fået ICC-formandskabet frem til næste kongres i Canada i 2014.

ICC-kongressen har vedtaget at indkalde til inuit-topmøde om udvindingen af råstoffer i den arktiske undergrund, som smeltende is har givet mulighed for. Diskussionen om råstofferne i den arktiske undergrund foregår også i Arktisk Råd, som ICC er et af de seks permanente medlemmer af. EU vil gerne deltage i diskussionerne i Arktisk Råd og ønsker derfor observatørstatus i rådet. Det ville adskillige af de delegrede på ICC-kongressen ikke give EU på grund af EUs forslag om importforbud mod sælprodukter.

Grønlands radio KNR har spurgt ICC-formanden om EU skal have observatørstatus i Arktisk Råd.
“Nej, det skal EU ikke”, svarede Aqqaluk Lynge kort og godt.

Læs mere hos…
Den grønlandske radiostation KNR – klik her!
Inuit Circumpolar Council (ICC) – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk