fbpx Skip to content

Irsk traktatsag for EU-retten

Landsretten i Dublin (High Court) meddelte mandag, at de afviste den retssag, som det uafhængige medlem af det irske parlament Thomas Pringle har forsøgt at anlægge mod regeringen. Pringle, som bl.a. også er protektor for Folkebevægelsens irske søsterorganisation Peoples Movement, mener, at Irlands tilslutning til ESM-traktaten er i strid med såvel den irske forfatning som EU’s egne love.

Traktaten vil gøre den ”europæiske stabilitetsmekanisme” (ESM) til en international finansiel institution med hjemsted i Luxembourg, som officielt skal støtte lande i euroområdet, hvis det er strengt nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet. Med andre ord: sikre euro-projektet.
”Problemet er at ESM etablerer en ny uafhængig institution som ikke er ansvarlig overfor nogle af de eksisterende EU-institutioner eller medlemslande”, siger Thomas Pringle, som mener, at den efter irsk lovgivning bør sendes til folkeafstemning.

Landsretten er ikke enig, men har sendt sagen videre til EU-retten. Thomas Pringle har straks meddelt, at han overveje at anke sagen til den irske højesteret (Supreme Court).

Læs mere om sagen på Thomas Pringles hjemmeside – klik her!

Back To Top