skip to Main Content

Islandsk minister: Genovervej EU-ansøgning

Islands ansøgning om medlemskab af EU skal genovervejes I lyset af situationen har ændret sig. Det sagde landets industri- og innovationsminister Steingrímur J. Sigfússon, som er formand for partiet den Venstregrønne bevægelse i sin nytårstale til partiets medlemmer.

Sigfússon sagde, at det nu er ”uundgåeligt” at genoverveje forhandlingerne med EU, da situationen har ændret sig og det er indlysende, at forhandlingerne ikke vil være overstået inden valget til det islandske parlament Altinget i april i år. Desuden sagde han, at opgaven de kommende uger er at beslutte hvornår og hvordan det islandske folk skal spørges om hvordan emnet skal gribes an.

Sigfússon refererer til en folkeafstemning om hvorvidt ansøgningen skal droppes. Støtten til dette har været voksende ”“ både i de politiske partier og i meningsmålinger. Og alle meningsmålinger siden august 2009 har desuden vist flertal imod EU-medlemskab.

Sigfússons parti er i regering med det socialdemokratiske parti, som er for medlemskab, mens den Venstregrønne bevægelse er imod. De venstregrønnes ledelse besluttede imidlertid i 2009 at gå med til at søge om medlemskab for at kunne danne regeringen med socialdemokraterne.

Siden de venstregrønne gik med til EU-ansøgningen, har partiet mistet mere end halvdelen af sine vælgere ifølge meningsmålingerne. Og siden valget i 2009 har tre af deres 14 parlamentsmedlemmer forladt partiet ”“ primært på grund af beslutningen om at acceptere EU-ansøgningen.

Kilde: [Nyhedsbloggen “Iceland and the European Union”->http://eunews.blogspot.dk/2013/01/minister-says-eu-application-must-be.html
]

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk