fbpx Skip to content

JEFTA: Vidtgående handelsaftale mellem EU og Japan på plads

JEFTA-handelsaftalen mellem EU og Japan er forhandlet på plads, og EU-kommissionen lægger op til, at aftalen kan vedtages på EU-niveau. Rina Ronja Kari er dybt bekymret over, at EU dermed gennemtrumfer en aftale som ingen medlemslande kan nedlægge veto imod.

EU og Japan har færdigforhandlet en af verdens mest vidtgående handelsaftaler, JEFTA. (Foto: Pexels)

Ordlyden af JEFTA-handelsaftalen er forhandlet færdig, og nu mangler aftalen blot den endelige godkendelse for at kunne træde i kraft. Handelsaftalen er blevet kaldt verdens mest vidtgående.

Alligevel har aftalen ikke tiltrukket sig samme opmærksomhed som eksempelvis TTiP og CETA-handelsaftalen mellem EU og Canada, skønt Japans økonomi er langt større end Canadas.

Imidlertid er dette en stor fejl, mener Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentetfor Folkebevægelsen mod EU.

JEFTA kan true finansiel stabilitet

Kari fastslår, at JEFTA-aftalen om muligt er endnu mere omfattende end CETA, og da Japan har verdens tredjestørste økonomi, så vil aftalen givetvis også kunne få større indflydelse i EU end CETA.

”JEFTA lægger op til en lang række dereguleringer og liberaliseringer, som udelukkende tilgodeser de store aktører inde for den finansielle sektor, men som vil kunne få store negative konsekvenser,” siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari henviser til en analyse fra GUE/NGL gruppen i EU-Parlamentet, som Folkebevægelsen er en del af, der afdækker en lang række konsekvenser af JEFTA. De negative konsekvenser omfatter blandt andet områder som finansiel sikkerhed, miljøbeskyttelse og datasikkerhed.

“JEFTA udgør en trussel over for stabiliteten i den finansielle sektor, og samtidig vil aftalen underminere medlemsstaternes mulighed for at lave særlig national lovgivning og regler, der skal stabilisere den finansielle sektor. Det kan skabe forudsætningerne for en ny finanskrise, og det er naturligvis meget bekymrende,” siger Rina Ronja Kari.

JEFTA: Konsekvenser for miljøet

”Med JEFTA står vi over for præcis de samme problemstillinger, som tilfældet var med TTiP og CETA aftalerne. EU-kommissionen forhandler skjult for offentligheden og forsøger at tildele erhvervslivet og de store økonomiske interesser mere og mere magt. Det sker på bekostning af miljø, forbrugersikkerhed og arbejdstagernes rettigheder,” siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari fastslår under henvisning til GUE/NGL analysen, at JEFTA eksempelvis vil kunne få konsekvenser inden for miljøområdet, blandt andet inden for skovhugst og fiskeri.

EU: Vedtag JEFTA uden veto-ret for parlamenter

Der er imidlertid en væsentlig forskel mellem CETA og JEFTA. Da EU-kommissionen udarbejdede CETA-aftalen med Canada, var en såkaldt blandet aftale, hvilket betød, at den skulle ratificeres af de enkelte landes parlamenter for at være gyldig.

CETA blev således næsten bremset, da parlamentet i den belgiske delstat Vallonien oprindeligt stemte imod aftalen. Det betød, at CETA-aftalen i princippet skulle forkastes i hele EU. Afgørelsen blev dog senere omgjort ved EU’s mellemkomst. CETA mangler stadig at blive ratificeret i en række EU-lande.

EU har belært af erfaringerne med CETA forsøgt at fremstille JEFTA-aftalen, som om den kun indeholder EU-kompetencer, hvilket vil kunne bremse for et veto fra utilfredse medlemslande.

Imidlertid er denne udlægning af aftalens indhold stærkt omdiskuteret. Kritikere af JEFTA mener, at den “rene EU-kompetence” er en påstand fra EU-kommissionens side, fordi aftalen reelt er en “blandet aftalte” præcis som CETA.

Medlemslandene skal under alle omstændigheder stadig ratificere aftalen, men de kan – i modsætning til CETA-aftalen – ikke nedlægge veto imod JEFTA, fordi den ifølge Kommissionen angiveligt kun omfatter EU-kompetencer – en udlægning, der altså er stærkt omstridt.

”EU forsøger med sin fremgangsmåde omkring JEFTA at gennemtrumfe en handelsaftale uden om de demokratisk valgte nationale parlamenter. Dermed vil man sætte borgerne uden for indflydelse, selvom JEFTA kan få store følger for både arbejdstagere og forbrugere i EU, samt for mulighederne for at lave national lovgivning. Det er et typisk udtryk for EU’s magtarrogance,” siger Rina Ronja Kari.

 

Back To Top