fbpx Skip to content

Juletræer rammes også af social dumping

Danske juletræer høstes af udlændinge, skriver Ritzau her til formiddag. De omkring 5.000 ansatte i denne branches aktuelle højsæson kommer især fra østeuropæiske lande. Og direktør for Dansk Juletræsdyrkerforening Kaj Østergaard erkender, at det har dæmpet prisstigningerne på juletræsmarkedet.

– Problemet har været der i flere år nu. Det er svært at få overenskomstdækket, når mange af firmaerne dukker op og forsvinder efter en måned. Og det er svært at kontrollere for forbrugerne. Men man spørge juletræsforhandleren, om det er produceret under ordentlige og overenskomstdækkede vilkår. Og man kan sige, at man gerne betaler mere, hvis de kan garantere det, lyder opfordringen fra formanden for Den Grønne Gruppe i 3F Arne Grevsen.

– Vi vil ikke opfordre til, at man ikke køber juletræer. Der foregår også juletræsfældning under ordentlige vilkår og også hvor de ansatte er fra udlandet, siger han til NYT FRA EU-FRONTEN.

Back To Top