skip to Main Content

Juncker vil fjerne EU-landes vetoret

Juncker og EU-kommissionen vil fjerne medlemslandenes vetoret omkring skat og udenrigspolitik.

Rina Ronja Kari. Foto: Olivier Hansen

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

På ganske få områder er det stadig muligt for EU-landene at nedlægge veto.

Det gælder ikke spørgsmål som forbrugerbeskyttelse eller arbejdstagerrettigheder, men det gælder dog stadig på for eksempel skat og udenrigspolitik.

Vetoretten har længe været en torn i øjet på de EU-eliten. Det betyder nemlig at et lands folkevalgte parlament kan sige fra – sige hertil og ikke længere. Både skat og udenrigspolitik er jo ret følsomme områder, og derfor giver det også god mening med vetoret. Bare ikke for EU-kommissionsformand Juncker.

I sin store tale ”State of the union”-tale slog han nemlig fast, at nu vil Kommissionen arbejde på at fjerne vetoretten på netop de to områder.

Det kan ske helt uden traktatændringer. I Lissabontraktaten er det nemlig allerede blevet skrevet ind, at EU kan vælge at gå fra enstemmighed (med vetoret) til flertalsafgørelser. Det er den såkaldte passerelle. Det er et historisk skridt for EU, hvis man vælger at bruge den.

Der er virkelig tale om at overlade meget mere magt ved et enkelt snuptag – uden traktatændringer og uden folkeafstemninger.

Bordet fanger

Jeg har allerede fået at vide fra flere, at dét vil den danske regering aldrig gå med til. Flertalsafgørelse på skatteområdet er udelukket. Javel, det lyder jo godt.

Problemet er bare, at det kun kræver, at det bliver accepteret én gang af én regering – en fremtidig lidt mere EU-begejstret regering kan altså sige ja, og så binder det også efterfølgende. Folketinget kan ikke trække det tilbage, uanset hvor meget et nyt flertal måtte være imod suverænitetsafgivelsen.

Når først der er flertalsafgørelser, ja så er det den regel, der gælder. Og derfor må vi grundigt overveje, om vi faktisk har lyst til, at EU skal have magt over så centrale områder.

Skattepolitik er jo et afgørende spørgsmål for vores velfærdssamfund, og de forslag der pt ligger på bordet om nye regler for beregning af virksomhedsbeskatning, kan komme til at koste samfundet dyrt.

Fanden på væggen?

Passerellen var ét af flere vigtige punkter for os, dengang vi kæmpede for en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Dengang fik vi at vide, at det ikke ville blive et problem, at nu skulle vi ikke male fanden på væggen. Men nu hvor den står til at blive brugt, så skriger det jo bare endnu mere til himlen, at borgerne aldrig blev spurgt.

Lissabontraktaten flyttede med ét snuptag rigtig meget magt fra nationale folkevalgte parlamenter og til EU, og åbner samtidig for at flytte endnu mere magt løbende. Stadig uden at borgerne bliver spurgt.

Og så undrer EU-eliten sig over, at borgerne synes, det er svært at blive hørt. I skylder os en folkeafstemning!

 

Dette indlæg blev først bragt i Berlingske Politiko.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk