Vi vil også stemme
- DEBATMØDE -

Den 23. juni skal briterne stemme om deres EU-medlemskab. Der er gode grunde til, at Danmark også bør have en sådan afstemning. Flere og flere danskere vil forlade EU, viser undersøgelser.

Det samme gør sig gældende i resten af Europa. EU’s seneste måling af befolkningernes holdning til EU viser, at der er en stor mistillid til Unionen. I Grækenland er mistilliden til EU på 73 procent, på Cypern 69 procent, i Portugal 54 procent og i Slovenien 52 procent.

EU-systemet er fuldstændig ud af trit med det, som flertallet af danskerne ønsker. Folkebevægelsen mod EU arbejder for, at Danmark forlader EU. Så kan Europas folk bagefter indgå mellemstatslige aftaler, som kan fremme handel og velfærd i Europa.

Det er udgangspunktet, når Folkebevægelsen mod EU inviterer til debat. Tre oplægsholdere kommer med hver deres vinkel på EU modstanden. De er alle tre medlemmer af Folkebevægelsen mod EU, men kommer fra hver sit parti.

Oplægsholdere er:
Ditte Staun, medlem af Skive Byråd for Det Radikale Venstre
Karen Sunds, medlem af Kommunistisk Parti
Jakob Lindblom, formand for Folkebevægelsen mod EU, Århus

På mødet afspilles et skype-interview med Kelvin Hopkins, som kommer fra venstrefløjen i partiet Labour. Han er medlem af det britiske Underhus for Labour og sidder i det, der svarer til Folketingets Europaudvalg I Danmark.

Hent invitationen i pdf-format her:

PDF - 903.1 kb