- af Tobias Clausen

FOR DEMOKRATI OG SOLIDARITET

Søndag den 25. maj er der valg til EU-parlamentet. Valget finder sted under den værste økonomiske krise i årtier – en krise, hvor EU har gjort ondt værre. EU og regeringen har indledt et angreb på vores fælles velfærdssamfund.

Skal det lykkes at forsvare og udbygge demokrati og velfærd, er derfor brug for en stærk samlet modstand mod nedskæringspolitikken. En modstand vi i Folkebevægelsen mod EU kan levere.

Mine mærkesager er:
* Stop nedskæringspolitikken – Invester i jobs
* Reguler bankerne – Beskat spekulanterne og luk skattelyene
* Ja til retten til at gå foran med miljøregulering og forbrugerbeskyttelse

Sammen kan vi skabe et solidarisk Europa og bekæmpe den stigende arbejdsløshed. Men det kræver, at vi gør op med den førte sparepolitik og tør gå foran i kampen for et bedre samfund. Det ønsker jeg.

Derfor kæmper jeg for et demokratisk, grønt og solidarisk Europa.