Den slags argumenter er et lavmål i debatten og selvfølgelig helt ubegrundet. Angrebet på Charli Hebdo i Paris fandt sted selvom Frankrig ikke har et retsforbehold.
Spanien og Storbritannien er ligeledes EU-lande, der har oplevet terrorsprængninger i nyere tid. Spanien har ikke en forsvars- eller retsforbeholdet, og Storbritannien har en tilvalgsordning a la den vi skal stemme om den 3. december.

Men terrorister tænker næppe på forsvars- og retsforbeholdet, når de vælger deres mål. Tværtimod vil netop rets- og forsvarsundtagelsen kunne bidrage til et mere fredeligt Danmark. Hvis Danmark bevarer retsforbeholdet, vil vi kunne følge det norske eksempel og støtte FN’s terrorliste i stedet for EU’s terrorliste. Det betyder, at Danmark ikke automatisk vil være nødt til at stemple organisationer som terrororganisationer. Dermed kan vi forsøge at mægle i konflikter i stedet for at stemple folk og organisationer som venner eller fjender.