Vrøvl. Danmark har en »Schengen-undtagelse« til retsforbeholdet, som betyder, at Folketinget kan vælge at være med på alt om Schengensamarbejdet.

I Schengenområdet er der ingen paskontrol ved grænserne internt mellem landene. Samtidig er der fælles regler for kontrol af Schengenområdets ydre grænser mod f.eks. Rusland og Tyrkiet. Ligesom der er ens visumregler for borgere fra lande uden for Schengen, der ønsker at rejse ind i et Schengenland.
Derudover handler Schengensamarbejdet også om at styrke landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og såkaldt »uregelmæssig« indvandring.
EU har et grænseagentur, FRONTEX, som bidrager til kontrollen af de ydre grænser. Fx patruljerer FRONTEX ud for den nordafrikanske kyst for at sørge for, at både med flygtninge og indvandrere aldrig når til et EU-land.
Den nuværende flygtninge-katestrofe betyder at EU vil styrke kontrollen med de ydre grænser. Til det formål har EU-kommissionen forslået en lovgivningspakke om såkaldte »intelligente grænser«, der går ud på registrering og lagering af biometriske oplysninger ved tredjelandsstatsborgers ind- og udrejse.

Lovpakken er en videreudvikling af Schengensamarbejdet, hvilket som sagt betyder, at Danmark kan vælge at tilslutte sig de nye regler.

I henhold til den danske ordning, deltager Danmark som udgangspunkt ikke i vedtagelsen eller er bundet af en udbygning af Schengen-reglerne. Men Danmark kan inden for 6 måneder efter, at Rådet har vedtaget en ny retsakt, vælge at deltage i pågældende retsakt alligevel. Dette sker ved, at Folketinget vedtager en lov om, at Danmark er bundet af pågældende Schengen-regel.

Den afgørende forskel til tilvalgsordningen er, at Danmark i så fald kun bindes mellemstatsligt. Ønsker Danmark ikke at deltage i en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal vi sammen med de øvrige medlemslande "overveje passende foranstaltninger". Hvad der ligger i dette, er svært at sige, da Danmark indtil videre har sagt ja tak til at deltage i alle nye regler om Schengen