På nuværende tidspunkt ønsker aftalepartierne ikke at EU’s regler om flygtninge og indvandrere skal dækkes af tilvalgsordningen. Men hvis der på et senere tidspunkt skabes flertal for dette, er EU’s flygtninge- og indvandrerpolitik bestemt ikke solidarisk eller udarbejdet med flygtninges og indvandreres bedste for øje.

Det gælder ikke mindst i forhold til opbygningen af Fort Europa, som ikke alene forhindrer flygtninge i at komme ind i EU, men som også skaber flygtningestrømme gennem sin protektionistise politik over for de fattige lande.

EU’s svar på flygtninge- og indvandrerstrømme har indtil videre været at skærpe patruljeringen af de ydre grænser. EU har et grænse-agentur (FRONTEX), der blandt andet patruljerer ud for den nordafrikanske kyst for at sørge for, at både med flygtninge og indvandrere aldrig når til et EU-land. De flygtninge og indvandrere, det alligevel lykkes at komme ind i EU, bliver for størstedelens vedkommende ved hjælp af »tilbagesendelses-aftaler« sendt direkte tilbage til tredjelande, der ikke lever op til helt basale menneskerettighedskrav som forbud mod tortur. EU sendte f.eks. flygtninge retur til Libyen mens Gaddafi havde magten i landet. Dette på trods af, at Gaddafis
regime ikke havde godkendt FN’s flygtningekonvention.

Senest har EU lovet Tyrkiet omkring 3 milliarder euro, lempeligere visa-regler samt at genstarte de stillestående EU-optagelsesforhandlinger. Til gengæld skal Tyrkiet bremse flygtningestrømmen til EU og indgå en »tilbagesendelses-aftale«.

EU ønsker at lave denne byttehandel med Tyrkiet selvom landets Præsident igennem de seneste år er blevet mere og mere autoritær. Fx er fængslinger af oppositionspolitikere og kritikere, lukninger af kritiske medier, begrænsning af ytringsfriheden, og undertrykkelse af mindretal, dagligdag i Tyrkiet.

Tidligere mente EU, at overtrædelser af menneskerettighederne var et argument for at forsinke optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Nu er EU vendt på en tallerken fx har EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker udskudt udgivelsen af en kritisk årsrapport om Tyrkiet for ikke at kaste grus i tandhjulene.

Dertil kommer EU’s regelsæt om behandling af asylansøgere, den såkaldte Dublin- forordning. I henhold til denne forordning har en flygtning kun krav på at få behandlet sin sag i det første EU-land, hvor han registreres. Hvis en flygtning eksempelvis ankommer og registreres i Grækenland som første EU-land, men flygter videre
til Danmark, kan Danmark sende vedkommende tilbage til Grækenland. Også selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar 2011 afsagde en dom om, at det græske asylsystem ikke garanterer flygtninge og indvandrere helt grundlæggende menneskerettigheder. Dette fik Danmark til at stoppe med at sende asylansøgere tilbage til Grækenland, men det ændrede ikke et komma i Dublin-forordning.

EU’s svar på den nuværende flygtninge-katestrofe er mere af det samme. Dvs. det handler først og fremmest om, at forhindre flygtninge i at nå til EU. Dette sker via aftaler med lande som mildest talt har et løst forhold til menneskerettigheder. Derudover sker det gennem øget bevogtning af EU’s ydregrænser og gennem destruering af fiskebåde, som EU mistænker for at blive brugt til menneskesmugling, i fx Nordafrika.

Den forstærkede kontrol af EU’s ydre grænser skal bl.a. ske via oprettelsen af såkaldte »hot-spots«, som skal screene flygtningene ved EU’s ydregrænser med henblik på, at sende dem tilbage eller sende dem videre til det medlemsland, hvor deres ansøgning skal behandles.

Derudover har EU-kommissionen forslået en lovgivningspakke om såkaldte »intelligente grænser«, der går ud på registrering og lagering af biometriske oplysninger ved tredjelandsstatsborgers ind- og udrejse.

Institut for Menneskerettigheder har udtalt betænkelighed ift. forslagets betydning for menneskerettigheder såsom respekt for privatliv, retten til frihed og sikkerhed, retten til asyl, humanitært ophold, retten til beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering. Instituttet fremhæver bl.a. at tilgangen til indvandring og flygtninge ikke alene er et spørgsmål om grænsekontrol, men at andre aspekter skal inddrages såsom at flygtninge og indvandres menneskerettigheder skal respekteres - også selvom de ikke nødvendigvis har ret til at bosætte sig i et EU-land.
(Kilde: Menneskeret.dk, kan læses her. )

Når EU taler om en solidarisk flygtningepolitik, handler det således ikke om solidaritet med flygtningene. Det handler om, hvordan EU-landene kan fordele udgifterne til de flygtninge, der er så heldige at slippe ind i Fort Europa.

I forhold til indvandring fører EU en politik, hvor kun de veluddannede kommer gennem EU’s nøglehul. Hermed fratager man tredjelande de mennesker, der i virkeligheden skulle have været med til at opbygge deres land. Dette fænomen kaldes populært »hjerneflugt« eller »braindrain«.

Det ville være langt mere solidarisk at tage fx flere FN-kvoteflygtninge og føre en solidarisk økonomisk over for lande uden for EU.