skip to Main Content

Kari: Historien om hønen og ægget får ny betydning i EU

I EU har det gamle spørgsmål om hønen og ægget fået en ny drejning. Spørgsmålet er nu, hvornår et æg er økologisk. I Danmark er hønen, der lægger ægget, økologisk opdrættet fra start. Men det behøver den ikke være i henhold til EU. EU underminerer dermed troværdigheden af Danmarks økologiske standarder.

EU har bl.a. bestemt, at økologiske æg kan produceres med ikke 100% økologiske kyllinger. (Foto: Pixabay).

Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Når en dansk forbruger slår hul på sit økologiske morgenæg eller sætter tænderne i en økologisk svinekotelet, så sker det naturligvis med en klar forventning om, at disse fødevarer rent faktisk også er helt økologiske.

Det har man jo betalt ekstra for, og det står det røde økologimærke også som garant for. Men så måske ikke helt alligevel. Hvorfor? Forklaringen skal findes i Bruxelles.

EU-kommissionen har nemlig besluttet at forlænge en række undtagelser frem til 2020 inden for produktion af økologiske fødevarer. Det indebærer, at økologiske ægproducenter kan indsætte op til 18 uger gamle ikke-økologiske kyllinger i ægproduktionen.

Undtagelserne betyder også, at økologiske producenter må anvende fem procent ikke-økologisk proteinfoder til økologiske svin og fjerkræ frem til 2020.

I Danmark anvendes rent økologisk opdrættede høns til æglægning og rent økologisk foder til dyr. Øko-produktionen er med andre ord økologisk fra A til Z. Ifølge EU’s regler skal øko-produktionen blot være økologisk fra L til Z.

Men selvom disse produkter fra andre EU-lande ikke er 100 procent økologiske, så kan Danmark ikke forhindre, at disse fødevarer bliver solgt med det røde danske økologimærke. Det oplyser Folketingets EU-Oplysning i et svar til Folkebevægelsen mod EU.

Forbrugernes tillid til ø-mærke undermineres

Det forekommer grotesk, at EU’s regler betyder, at disse produkter, som ikke er rent økologiske, kan sælges under det danske ø-mærke. Det underminerer forbrugernes tillid til hele det danske mærkningssystem.

Hvis man som bevidste forbrugere og forældre ønsker at købe rent økologiske produkter, så skal man naturligvis kunne stole på, at øko-mærkningen garanterer, at produkterne også er rent økologiske.

Men EU’s regler forhindrer faktisk dette. Så man betaler med andre ord for et produkt som ikke er overensstemmelse med mærkningen. Det nærmer sig jo næsten bondefangeri og svindel.

Vores øko-mærkning skal ikke undergaves af EU-kommissionen. Vores fødevarekontrol burde være et nationalt anliggende. Desværre er det endnu et klokkeklart eksempel på, at Bruxelles har alt for meget magt i vores hverdag.

Landbrug & Fødevarer: EU’s regler er konkurrenceforvridende

I Danmark har vi en række dygtige økologiske producenter, som skal konkurrere på ulige vilkår mod produkter, som ikke lever op til de samme øko-standarder. Det er helt forrykt.

I den forbindelse er det meget interessant, at både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer klart tager afstand til EU’s undtagelser.

I et høringssvar fra 2017, som indgår i et grundnotat fra Miljø- og Fødevareministeriet til Folketingets Europaudvalg, udtaler L&F således:

”Landbrug & Fødevarer finder forlængelserne unødvendige, og opfordrer til at gøre indsigelser mod Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer bemærker, at dispensationerne til at anvende ikke-økologiske hønniker anvendes konsekvent i en række medlemsstater, hvilket giver en klar

konkurrenceforvridning og uhensigtsmæssige vilkår for danske producenter.”

Landbrug og Fødevarer fortsætter med at understrege, at der ikke er grundlæggende ”reelle forhindringer der umuliggør produktionen af økologiske hønniker i hele EU, og derfor bør dispensationsmuligheden fjernes allerede nu (…)”

Økologisk Landsforening sparer heller ikke på de hårde ord, og udtaler, at der ikke ”findes faglig og forsyningsmæssig begrundelse for de to forslag.”

Økologisk Landsforening kalder endvidere forslaget for ”useriøst”. Organisationen påpeger, at ”ønsket om at anvende ikke økologisk opdræt handler ene og alene om at kunne købe billigere dyr, men det koster på tabt velfærd og omdømme i den anden ende.”

Vi har altså en bred flok af danske fødevareproducenter og danske forbrugere, som vil stå som tabere i denne sag. Alligevel er både de, Folketinget og regeringen magtesløse over for EU’s regler.

(En version af denne blog blev først bragt i Altinget)

Back To Top
X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk