Kari til S: Jeres kamp mod social dumping klinger ærlig talt hult

Fra Socialdemokratiet kommer masser af pæne ord om, hvordan vi skal bekæmpe social ulighed og dumping. Desværre er der, når det kommer til stykket, ikke meget handling fra partiet, mener Rina Ronja Kari. 

Af Rina Ronja Kari. Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

I den seneste tid er der kommet adskillige meldinger fra Socialdemokraterne om, at nu skal vi sørme også have gjort noget ved den store sociale ulighed i EU, og ikke mindst ved social dumping. Det er jo altid skønt, når nogen melder sig på ens hold. Men det er alligevel noget svært at finde ud af, om det denne gang virkelig vil betyde noget!

I EU-Parlamentet havde vi i sidste uge en debat under overskriften “Konsekvenserne af stigende socioøkonomisk ulighed for europæiske borgere”. Det var den socialdemokratiske gruppe, som havde bedt om at få debatten på, og deres talere indledte da også med at redegøre for de mange konsekvenser, som den stigende ulighed har. Ingen uenighed der.

Men spørgsmålet er naturligvis, hvad gør vi så ved det?

Her kan man jo pege på (hvilket jeg også gjorde), at EU’s indre marked og ikke mindst EU’s Finanspagt og det Europæiske Semester på alle måder har været med til at forstærke konsekvenserne af den økonomiske krise og sende regningen til de fattigste.

Hvis man vil tage hånd om problemet med den stigende ulighed i EU, mener jeg ikke, at man kan komme uden om at se på netop disse forhold.

Pæne ord, men ingen handling

Desværre var den socialdemokratiske side af salen ikke så leveringsdygtig i svar på netop dét spørgsmål. I stedet blev der peget på EU’s nye sociale søjle og andre projekter, som består af pæne ord, men ingen handling. Kommissionens forslag om den sociale søjle er nemlig stadig underlagt det indre marked og de andre regler, som fører til den sociale dumping og de økonomiske nedskæringer.

På samme måde kunne man i sidste uge læse her på Altinget, at Peter Hummelgaard nu slår til lyd for den europæiske fagbevægelses gamle krav om en social protokol, altså en protokol, som skal sikre, at arbejdstagernes rettigheder ikke er underordnet det indre marked. De økonomiske hensyn skal simpelthen ikke have forrang.

Det er et forslag, som vi i Folkebevægelsen mod EU har kæmpet for i over 10 år nu. Ja, vi forsøgte på alle måder at få Socialdemokraterne til at stille netop dét krav, da Lissabontraktaten blev vedtaget. Men ak og ve. Dengang skulle de ikke nyde noget af den slags krav; det indre marked skulle ikke antastes.

Vi skal stå sammen

Derfor lyder det ærlig talt også temmelig hult, når Socialdemokraterne nu slår sig op på at ville bekæmpe social dumping og stigende ulighed. De har jo lige præcis været med til at vedtage alle de EU-tiltag, som har gjort tingene værre, og vi har stadig til gode at se dem bare én gang stille et ultimativt krav, der for alvor gør op med problemerne.

Hvis kravet om en social protokol nogensinde skal komme igennem, så kræver det, at vi tør stå sammen og klart sige, at ingen ny EU-traktat bliver godkendt, uden at der er en social protokol med.

Se dét ville være at tage borgernes problemer alvorligt og faktisk handle på dem – fremfor bare at snakke om det.

(Dette indlæg blev først bragt af Altinget)