Kemikalier koster Europa over tusind milliarder kroner

Hvad koster det de europæiske samfund, hvis vi tillader, at potentielt hormonforstyrrende stoffer i legetøj, elektronik og miljø skader menneskers sundhed, frugtbarhed og intelligens?

Svaret er hele 1.170 milliarder kroner om året, viser en hold af forskeres beregninger, som torsdag eftermiddag blev fremlagt i Endocrine Society i Bruxelles, en verdensomspændende forening af eksperter i hormonforstyrrende stoffer.

Det skriver Politiken.

Svaret er kommet, efter EU-kommissionen i 2013 spurgte, hvad det koster industrien at fjerne eller begrænse hormonforstyrrende stoffer, satte den samtidig arbejdet for at bremse stofferne i stå.

Det fik forskerholdet til at påbegynde de omfattende beregninger.

“Det er jo rystende dyrt og viser, hvor skadelige hormonforstyrrende stoffer er for samfundet. Og så er tab af livskvalitet ikke med. Det her handler udelukkende om hard money,” siger professor ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, til Politiken.

Læs hele historien på politiken.dk her.

Kemikalier koster Europa over tusind milliarder kroner

Hvad koster det de europæiske samfund, hvis vi tillader, at potentielt hormonforstyrrende stoffer i legetøj, elektronik og miljø skader menneskers sundhed, frugtbarhed og intelligens?

Svaret er hele 1.170 milliarder kroner om året, viser en hold af forskeres beregninger, som torsdag eftermiddag blev fremlagt i Endocrine Society i Bruxelles, en verdensomspændende forening af eksperter i hormonforstyrrende stoffer.

Det skriver Politiken.

Svaret er kommet, efter EU-kommissionen i 2013 spurgte, hvad det koster industrien at fjerne eller begrænse hormonforstyrrende stoffer, satte den samtidig arbejdet for at bremse stofferne i stå.

Det fik forskerholdet til at påbegynde de omfattende beregninger.

“Det er jo rystende dyrt og viser, hvor skadelige hormonforstyrrende stoffer er for samfundet. Og så er tab af livskvalitet ikke med. Det her handler udelukkende om hard money,” siger professor ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, til Politiken.

Læs hele historien på politiken.dk her.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk