skip to Main Content

Klart islandsk flertal mod EU

EU behandler i øjeblikket en ansøgning om medlemskab fra den islandske regering. Men selvom EU-modstanden i den nordatlantiske ø-stat blev svækket kortvarigt ovenpå finanskrisen, ser den ud til forlængst at genvundet sit terræn – og vokse.

Den islandske tv-kanal Stöð 2 har netop offentliggjort en ny meningsmåling foretaget af Rannsóknarmiðstöðvar Háskólans á Bifröst (Research Center ved Bifrost Universitet). Den viser, at to ud af tre krydser ville blive sat ved nej, hvis der var folkeafstemning i dag. 54 pct. har svaret, at de vil stemme nej, mens 29 pct. vil stemme ja. Fraregnet de uafklarede, betyder det 65 pct. nej.
Research Centerets seneste måling fra september viste 50,2 pct. nej og 32,7 pct. ja. Fraregnet uafklarede gav den dengang 60 pct. krydser ud for nej.

For 14 dage siden offentliggjorde Capacent en måling. Den viser, at 70 pct. af islændingene siger nej til EU-medlemskab, som kun 30 pct. ønsker – hvis tæller de uafklarede fra. Her er der også en fremgang i forhold til Capacents måling fra september, hvor 61,5 pct. var imod medlemskabet. Capacents målinger var bestilt af Sammenslutningen af Islandske Industrier.

Læs mere på EU News From Iceland , der redigeres af Hjörtur J. Guðmundsson fra ledelsen i Folkebevægelsens islandske søsterorganisation Heimssyn

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk