fbpx Skip to content

Klart svensk euro-nej

SOM-instituttet ved Göteborg Universitet har netop offentliggjort en meningsmåling, der blev gennemført i slutningnen af 2011. Den viser, at 73 pct. helt klart vil stemme nej til indførelse af euroen i Sverige. Kun 12 pct. vil stemme ja. I instituttets måling i 2010 ville 54 pct. helt klart stemme nej. I 2009 ville 38 pct. stemme klart nej. Og manden bag undersøgelsen, professor og meningsmålingsekspert Sören Holmberg, formoder, at modstanden er vokset siden 2011-målingen.
“Jeg vil tro, at der ville være endnu mindre støtte til euroen nu. Men den er jo så enormt rekordlav, at det er svært at komme længere ned”, har Holmberg udtalt til Sveriges Radio.
Analysevirksomheden Skop foretog også en meningsmåling i slutningen af 2011 om svenskernes syn på euroen. Her ville 87,6 pct. stemme nej, mens kun 9,7 pct.ville stemme ja.

Læs mere om universitets måling – klik her!
Læs om Skops måling – klik her!

Back To Top