fbpx Skip to content

Klimavenlige kræfter må på banen

I dag sendte EU-parlamentet et forslag om at trække et stort antal CO2-kvoter ud af EUs kvotesystem tilbage til udvalgsbehandling. Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, ville have stemt ‘ja’ til at trække et stort antal CO2-kvoter ud af EU’s kvotesystem.

– Jeg ville have stemt ja til at trække et stort antal CO2-kvoter ud af EU’s kvotesystem, fordi alternativet til at lappe på kvotesystemet er værre. De lave priser på CO2-kvoter har blandt andet givet brunkul et comeback og de lave priser fører til byggeri af kulkraftværker til stor skade for grøn omstilling, Når det så er sagt, så er dette kollaps i priser bygget ind i selve kvotesystemet og viser med al tydelighed, at det ikke er det værktøj, der sikrer en grøn omstilling, udtaler Søren Søndergaard og fortsætter:

– Det er altså nødvendigt, at alle klimavenlige kræfter ”“ i og udenfor EU ”“ arbejder på løsninger, der hverken er låst i en EU-tankegang eller en kvote-tankegang. Både kvoter og EU har vist sig, at være uegnede til at løse klimaproblemerne.

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk

Back To Top