skip to Main Content

Lad os få reelle tal på bordet

Bragt i Dagbladet Roskilde


EU’s magt “Påstande om magt er vildt overdrevet,” skriver Venstres Europa-parlamentsmedlem Anne E. Jensen her i avisen i lørdags. Hun påstår, at EU kun har indflydelse på ca. en tiendedel af den danske lovgivning. Der henvises til en undersøgelse fra Justitsministeriet. Senest er den liberale tænketank CEPOS kommet til et helt andet resultat, ligesom en tysk undersøgelse viser, at EU har sat sit fingeraftryk på 84 procent af de tyske love i perioden 1998 til 2004. Hvad gør den store forskel mellem Tyskland og Danmark?
Og ikke nok med det. Med Lissabontraktaten og europagten får EU endnu mere magt. Diskussionen bør være, om EU skal have endnu mere magt – som så tages fra vores eget Folketing. Eller om der skal føres magt tilbage fra Bruxelles til København.
Folkebevægelsen mod EU siger nej til mere magt til EU. Samtidig ønsker vi en uafhængig undersøgelse, så vi kan få reelle tal på EU’s indflydelse på dansk lovgivning.
Så har vi et fælles grundlag at diskutere ud fra.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk