fbpx Skip to content

Letland vil søge om euromedlemskab i februar

”Det er muligt at de (Letland. red.) kan tilslutte sig i 2014. Undersøgelsen (af om landet opfylder kriterierne for det, red.) vil blive gennemført i foråret næste år som vi gjorde det for Estland i 2010”, har EUs euro-kommissær Olli Rehn udtalt.

Letlands finansminister Andris Vilks har straks kvitteret ved at melde ud, at den lettiske regering formelt vil sende ansøgningen om medlemskab af euroen i februar næste år.

Ifølge den senere tids meningsmålinger har den lettiske regering regering ikke ligefrem folkelig opbakning på området. Analysevirksomheden SKDS’ tal fra august siger f.eks., at kun 3 pct. giver euroen sin fulde støtte, mens 10 pct. siger de hellere vil tilsluttes end ikke. 59 pct. er imod tilslutning til euroen – heraf er 35 pct. stærkt imod euroen.

”Jeg tror situationen vil blive bedre i de kommende måneder, fordi information vil offentlig tilgængelig”, siger Andris Vilks og forklarer, at regeringens mål er at folk ikke forbinder krisen i eurozonen med euroen som helhed, men med bestemte lande.

Regeringen har hidtil afvist en folkeafstemning om euroen, hvilket formanden for landets forfatningsdomstol Gunars Kutris i midlertid mener, der bør være.
”Tager man alle juridiske aspekter i betragtning, så har landet krav på en folkeafstemning om tilslutningen til euroen”, udtalte han i september.

Back To Top