skip to Main Content

Lettisk euro-modstand styrket ved lokalvalg

1. juni blev der afholdt valg til 119 kommunalbestyrelser i Letland. Resultatet blev en massiv fremgang til euro-kritiske partier. I hvert fald i fire af de fem største byer i landet.

Da det lettiske parlament Saima 31. maj i år stemte om, hvorvidt landet skulle tilsluttes euroen stemte 52 parlamentarikere ja, 40 stemte nej og 2 undlod. De to mest markante partier på nej-siden er den centrum-venstre orienterede politiske alliance Harmonisk Center (Saskaņas centra) og Forbundet af Grønne og Bønder (Zaļo un zemnieku savienÄ«bas ”“ ZZS).

Riga og Daugapils

I Letlands hovedstad, Riga, har Saskaņas centra (Harmonisk Center) især opbakning fra de etniske russere, som udgør lidt over 40 pct. af byens befolkning. Ved sidste kommunalvalg i 2009 fik alliancen 34,2 pct. og var byens største parti allerede dengang. Men ved valget i år fik de 58,5 pct. af stemmerne.

I landets næststørste by, Daugapils, er lidt over 50 pct. etniske russere. Her fik Saskaņas centra kun 18,2 pct. i 2009 og var kun trediestørste parti. Denne gang fik alliancen 23 pct. og blev det største parti.

Liepaja, Jelgava og Jurmala

I landets trediestørste by, Liepaja, vandt det lokalpolitiske Liepaja Parti og blev størst ligesom i 2009. Saskaņas centra gik en anelse tilbage fra 17,6 pct. i 2009 til 16,4 pct. i 2013.

Men i landets fjerdestørste by, Jelgava, gik Forbundet af Grønne og Bønder (Zaļo un zemnieku savienÄ«bas ”“ ZZS) fra 26,5 pct. i 2009 til 40,1 pct. i år og blev byens største parti. Samtidigt gik Saskaņas centra lidt frem ”“ fra 17,8 pct. i 2009 til 20,6 pct. i år.

Og i landets femtestørste by, Jurmala, fik ZZS i år 35,8 pct. af stemmerne og blev det største parti. Her gik Saskaņas centra også en anelse frem fra 17,2 pct. i 2009 til 18,2 pct. i år.

Kamp for folkeafstemning

Selvom begge partier princippielt er euromodstandere, så er der forskel på konsekvensen i deres modstand. Mens parlamentsmedlem Iveta Grigula fra ZZS straks efter afstemningen i Saimaen gik i gang med at arbejde for en folkeafstemning, så sprang Saskaņas centra fra at støtte dette. Gruppeformand Janis Urbanovics mente, at alliancen skulle respektere tilslutningen som havde opbakning i den lettiske befolkning.

Adskillige meningsmålinger har imidlertid vist det modsatte. Seneste måling fra TNS Latvia (samarbejdspartner med TNS Gallup i Danmark) fra maj viser, at 62 pct. er imod euroen, mens 36 pct. er postive over for den lettiske tilslutning.

Formanden for den lettiske forfatningsdomstol Gunars Kutris har for længst bakket op om, at vælgerne bør spørges. ”Alt taget i betragtning så har landet krav på en folkeafstemning om euroen”, har han udtalt.

To initiativer blev i foråret søsat til indsamling af underskrifter for at hindre optagelsen i euroen, som efter planen skal ske 1. januar 2014. I 2003 blev landets forfatning ændret, så det kun er parlamentet der kan beslutte om der skal være folkeafstemning, hvilket det hidtil har afvist. Den national valgkommission har da også hidtil afvist fire andre initiativer for folkeafstemning.

Det ene af initiativerne vil samle 30.000 underskrifter indenfor et år for at få ændret forfatningen. Det andet initiativ vil indsamle 10.000 underskrifter på kravet om opløsning om af parlamentet for at stoppe optagelsen. Er de samlet inden udgangen af oktober skal den lettiske stats finansiere endnu en runde indsamling af underskrifter.
Kommer der 140.000 underskrifter ”“ en tiendedel af vælgerne – i anden runde, som kun må vare en måned, så åbner muligheden sig endelig for en folkeafstemning, forklarer kilder i Letland.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk