skip to Main Content

Liberal Alliance vil ud af europluspagt

Resultaterne af EU-topmødet natten til torsdag mødes ikke med begejstring i Liberal Alliance.


“Konsekvenserne af aftalen mangler endnu at komme frem i dagens lys. Jeg er bekymret for planens betydning for Danmarks suverænitet, når røgskyerne har lagt sig oven på glæden ved at indgå en aftale,” skriver partiets EU-ordfører Merete Riisager i en kommentar i Børsen i dag.

“Jeg frygter, at enkeltlandes manglende økonomiske ansvar vil medføre en indskrænkning af Danmarks suverænitet som en kollektiv afstraffelse i form af økonomisk integration. Danmark står nemlig i en klemme, hvor eurolandene tager beslutninger, der omhandler os ”“ fordi vi er med i Euro Plus-pagten ”“ men som vi ikke kan influere, fordi vi står uden for euroen”, siger Merete Riisager og fortsætter:

“Regeringens vej ud af den klemme er, at Danmark tager et skridt frem og bliver fuldgyldigt medlem af euro-samarbejdet. I hvert fald ærgrer Helle Thorning-Schmidt sig over, at Danmark ikke kan være medlem af en euroregering, hvilket kun vil kunne lade sig gøre, hvis man også er medlem af euroen. Liberal Alliance vil hellere se på, om løsningen i stedet er at træde et skridt tilbage og melde Danmark ud af Euro Plus-pagten.”

Udover Liberal Alliance er også Enhedslisten og DF imod tilknytningen til pagten. Og i weekenden vil SFs hovedbestyrelse formentlig diskutere partiets ja til pagten i lyset af beslutningerne på EU-topmødet.Resultaterne af EU-topmødet natten til torsdag mødes ikke med begejstring i Liberal Alliance.

Læs mere i Børsen – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk