Lissabon-afgørelse i Højesteret i januar

De over 35 sagsøgere, der anklager regeringen for brud på den danske grundlov for ikke at sende Lissabon-traktaten til folkeafstemning, skal vente til 11. januar med at få besked, om Højesteret vil behandle sagen, hvilket kræver, at sagsøgerne har retlig interesse i sagen.
Sagen føres af højesteretsadvokat Karen Dyekjær og professor dr.jur. Ole Krarup, der også har ført en lignende grundlovssag mod Nyrup-regeringen i 90’erne i forbindelse med Maastricht-traktaten.
Ligesom i Maastricht-sagen har Landsretten afvist at behandle den. Efter Ole Krarups vurdering mener Landsretten formentlig, at sagen på grund af dens principielle karakter bør behandles af Højesteret.

Haster: Giv et bidrag til retssagen!
Men i modsætning til i Maastricht-sagen har myndighederne afvist, at give sagsøgerne fri proces ved Højesteret. Taber sagsøgerne sagen, skal de derfor betale alle sagens omkostninger. For at sikre retssagen økonomisk er derfor iværksat en indsamling.
Folkebevægelsen mod EU opfordrer alle til at give et bidrag – en julegave til demokratiet – hurtigst muligt, som skal indsættes på reg.nr. 0400 konto nr. 4015 683 967.
Alle beløb store som små er velkomne.

Læs mere om sagen – klik her!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk