skip to Main Content

Lissabon-traktaten: Julegaven du ikke ønsker

Tirsdag den 1. december træder Lissabon-traktaten i kraft. Aktivister fra Folkebevægelsen mod EU deler i den anledning traktater ud ved Nørreport Station kl. 7.30-9.00 og på Amager Torv kl. 11.00-13.00. Indholdet i traktaten er grundlæggende det samme som i den EU-forfatning, den danske befolkning blev lovet en folkeafstemning om i 2005 ”“ og som de franske og hollandske vælgere afviste ved folkeafstemning samme år. Men selvom selv EU-forfatningens hovedforfatter Giscard d’Estaing betegner ingredienserne som identiske er hverken danskere, franskmænd eller hollændere blevet spurgt om Lissabon-traktaten.

– Det er virkelig årets hadegave fra EU til befolkningerne i medlemslandene. Den fjerner selvbestemmelsen på omkring 60 politikområder og betyder en lang række store skridt i retning af skabelsen af en mere centralistisk og udemokratisk EU-stat. Den medfører opfordring til oprustning og mange andre ting, der bestemt ikke står på borgernes ønskelister, forklarer Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– Men når traktat-tilhængerne har gjort alt hvad de kan, for at undgå reel oplysning og debat om traktaten og dens konsekvenser, så vil vi til gengæld gøre, hvad vi kan få at gøre befolkningen opmærksom på traktatens betydning. Derfor uddeler vi tirsdag gaven du ikke ønsker, forklarer Rina, som selv deltager på Amager Torv senest fra kl. 12.30.

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk