fbpx Skip to content

Nej til den nye europagt

Natten til lørdag blev eurolandene enige om et forslag til en ny såkaldt konkurrencepagt, som skal behandles igen på EU-topmødet den 24. marts. Forslaget rummer bl.a. opfordringer til begrænsning af offentlige lønninger og hævelse af pensionsalderen, hvilket bl.a. LO og FTF har taget afstand til på forkant. Pagten er åben for både eurolande og EU-lande udenfor euroen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke overraskende betegnet pagten som attraktiv.

– Det er en uacceptabel og asocial pagt, som giver EU mulighed for at fremme forringelser af lønninger og pensionsforhold. Hvis nogen skulle få den vanvittige idé, at Danmark skal tilslutte sig den, så kræver vi pagten sendt til folkeafstemning, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Læs pagt-forslaget i konklusionerne fra eurolandenes møde – klik her!

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, mobiltelefon 40 45 38 49 / soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top