Nejet skal respekteres

For en uge siden sejrede demokratiet. Det var helt fantastisk, at det blev et nej til tilvalgsordningen og en afskaffelse af retsforbeholdet i folkeafstemningen den 3. december.

Vi vandt på trods af en massiv skræmmekampagne fra ja-siden, og på trods af, at vi på nej-siden havde færre ressourcer. Vi havde også langt lavere støtte til nejet i meningsmålingerne, da datoen for folkeafstemningen blev udskrevet, og vi havde heller ikke adgang til de samme informationer ”“ for SR-regeringen havde brugt offentlighedsloven til at dække over analyser og dokumenter om retsforbeholdet og EU’s retspolitik fra centraladministrationen (jp.dk den 15. marts 2015 ”“ Klik her!). Kampagnen var derfor op ad bakke fra det første sekund, men det lykkedes. Det lykkedes kun fordi vi tværpolitisk kæmpede for et nej. Stor tak til alle der gjorde en indsats!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i starten af denne uge afholdt møder med Folketingets partier. Folkebevægelsen mod EU blev ikke inviteret. Men Folkebevægelsen mod EU har opfordret regeringen til at lære af dette nej ved at inddrage befolkningen mere. Vi opfordrer til folkeafstemninger om alle nye traktatændringer og EU’s bankunion, som vi forventer at ja-partierne vil forsøge at få Danmark med i. Danmark bør også følge aktivt med i udviklingen i Storbritannien. Det er på tide, at vi får en folkelig debat om Danmarks tilknytning til EU og alternativer.

Danmarks regering skal nu administrere det danske nej, og jeg vil opfordre regeringen til at gøre dette loyalt. Det danske nej til EU’s overstatslige retspolitik skal respekteres.

Jeg mener ikke, at Danmarks regering forsvarede det danske retsforbehold godt nok under forhandlingerne om Lissabontraktaten. Allerede dengang kunne den danske regering have gået efter en løsning angående f.eks. Europol, og det ville have været optimalt tidsmæssigt, fordi Lissabontraktaten krævede en dansk ratifikation. Men regeringen kendte tilsyneladende ikke sin besøgelsestid.

Det er dog positivt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har lyttet til nej-partierne angående retsforbeholdet og EU’s overstatslige retspolitik. Det vil være optimalt, hvis vi i Danmark på tværs af holdninger til EU kan blive enige om, hvordan nejet skal respekteres og forvaltes.

En loyal respekt af det danske folks nej må betyde, at alle planer om dansk suverænitetsafgivelse på retsområdet skrottes. Danmark skal kun samarbejde mellemstatsligt om retspolitiske spørgsmål. Alle overvejelser om dansk tilknytning til overstatslige sider af EU’s retspolitik bør udgå. Vi skal derfor gå efter en mellemstatslig løsning angående Europol og andre retspolitiske spørgsmål, hvor det er i Danmarks interesse at samarbejde med EU-landene.

Jeg vil opfordre Danmarks regering til snarest at tage kontakt til regeringerne i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Det vil være optimalt, hvis Danmark laver et fleksibelt samarbejde med de fire EFTA-lande om retspolitiske spørgsmål. Vi kan indbyrdes tage retspolitiske initiativer i forhold til hinanden og over for EU. Det gælder ikke mindst, når vi taler om Europol. Her kan vi sammen f.eks. fremlægge et forslag om et effektivt politisamarbejde, hvor Danmark og EFTA-landene samarbejder mellemstatsligt med EU om Europol, samtidig med at demokratiet sikres de bedste vilkår, og at vi garanterer retssikkerheden for borgerne i vores lande. Et fælles udspil vil kunne inkludere forslag om forbindelsesofficerer i Europol og direkte adgang til Europols register.

Regeringen bør også se på, hvordan Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland skal tænkes ind i et mellemstatsligt retspolitisk samarbejde. Rigsfællesskabet skal simpelthen opprioriteres. Jeg var dybt forarget over, at danske statsborgere på Færøerne og Grønland ikke måtte stemme i folkeafstemningen. Det skal der rettes op på nu. Retspolitikken er i høj grad et fællesanliggende, og det betyder, at færingers og grønlænderes synspunkter og interesser skal inddrages, når vi samarbejder med andre lande om retspolitiske spørgsmål. En dansk delegation i forhold til såvel EFTA-landene og EU-landene skal derfor være hele Rigsfællesskabets delegation. Vi skal værne om Rigsfællesskabet og forsvare hinandens interesser.

Jeg vil også opfordre til, at regeringen løbende konsulterer de tre nej-partier og Folkebevægelsen mod EU angående nye EU-love på retsområdet. Vi har alle en andel i det danske nej den 3. december, og det er noget, der forpligter.

Det er min klare holdning, at det vil være godt at lave såkaldte parallelaftaler om nogle af EU-lovene. Men i andre tilfælde kan der være retssikkerhedsmæssige problemer og udfordringer i EU-lovene, og derfor kan der være situationer, hvor vi skal takke nej til retspolitiske love fra EU. Andre gange bør Danmark gå efter samarbejdsaftaler, hvor vi fjerner ulemperne.

Med nejet den 3. december er det slået fast med syvtommersøm, at de danske EU-forbehold skal fastholdes. Nu er det på tide, at vi bruger den frihed og selvstændighed, vi har på retsområdet, til at varetage Danmarks interesser maksimalt i internationale sammenhænge. Det danske nej til EU’s overstatslige retspolitik skal respekteres.