skip to Main Content

Norge: 64 pct. nej til EU

De norske dagblade Nationen og Klassekampen har i dag offentliggjort analyseinstituttet Sentios seneste meningsmåling om holdningen til EU-medlemskab. 64 pct. siger nej. Det er lidt lavere end det rekordhøje nej på 66,2 ved Sentios måling i juni. Men lederen af Folkebevægelsens norske søsterorganisation Nei til EU Heming Olausen er godt tilfreds.
“Målingen ligger lige midt i det leje, målingerne har vist gennem mere end et år nu. Denne måling viser, at det norske nej-flertal har stabiliseret sig, og det er glædeligt”, siger Heming Olausen til Klassekampen.

Ved rekordmålingen i juni dykkede tilslutningen til EU blandt unge under 30 år helt ned på 15 pct., men er nu “oppe” på 24 pct., hvilket opmuntrer Europæisk Ungdom i Norge.
“Selv om det ikke er de helt store ændringer, er de positive, for i en lang periode har det bare gåt nedad”, siger lederen af Europæisk Ungdom Anne Margrethe Lund til Nationen.
Lederen af Ungdom mot EU i Norge Marte Gustad Iversen mener imidlertid ikke, at tilhængerne har meget at glæde sig over.
“Der har været nej-flertal i Norge i over seks år nu. Det har været relativt stabilt længe, og nej-flertallet i Norge hænger først og fremmest sammen med ønsket om at have et levende folkestyre. Det vil ikke forandre sig selv om den nuværende krise går over”, siger Marte til Nationen.

Læs mere hos bl.a.:
Nationen – klik her!
Nei til EU – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk